tirsdag den 29. januar 2008

Tanker

En rejse der foregaar paa denne maade, hvor jeg har forholdsvis meget tid de forskellige steder, og dermed ogsaa tid til en gang i mellem at falde helt til ro, og vel naemest kede sig en smule, giver anledning til virkelig mange tanker. Jeg har min lille sorte bog, jeg fik fra min soester og hendes kaereste, har vaeret et godt sted at skrive mange af tankerne ned, men det viser sig, at jeg har vaennet mig saa meget til at skrive paa computer, at det er langt hurtigere for mig. Nu sidder jeg her ved Patricks computer, og synes lige jeg vil bruge lidt tid inden jeg gaar i seng paa at faa nedfaeldet nogle af tankerne.

Det er helt ufatteligt, hvordan det langt om laenge er gaaet op for folk, at vi virkelig lever paa den samme meget skroebelige planet (saa patetisk som det end lyder). Folk gaar virkelig overraskende meget op i den globale opvarmning, og er generelt meget oekologisk opmaerksomme. Det har taget lang tid, og det har vaeret et langt sejt traek for mange, men det lader virkelig til at der er ved at ske noget i folks bevidsthed. Der er jo heller ikke rigtig nogen diskussion laengere, og det er skraemmende at foelge med i, hvordan den globale opvarmning, eller rettere globale klimaforandring paavirker naermest alle de steder jeg rejser. Her i Canada har de i aar haft langt mere sne end de plejer. Baade alle skisportsstederner og bjergene, men ogsaa her i Vancouver, der ellers ikke er kendt for at faa specielt meget sne, har faaet betragteligt mere end saedvanligt. Saa sent som i gaar nat sneede det ca. 15 cm lige her hvor vi bor. Aabenbart skabes der nogle specielle tryk i atmosfaeren over stillehavet pga. den hoejere globale temperatur, der betyder at temperaturen falder over det nordlige amerika, samtidig med at mere fugt driver ind vestfra, hvilket resulterer i den megen sne. Samtidig med at det sker, hoerer jeg om en usaedvanlig mild dansk vinter med 7-8 grader og saagar vintergaekker allerede. for et halvt aar siden, oplevede Ghana foerst enorm toerke, og senere en kaempe oversvoemmelse i den nordlige del, sandsynligvis pga. den globae klimaforandring.

Jeg gaar selv og forsoeger at vaere saa opmaerksom paa problemet som mulig, og forsoeger saa vidt muligt at goere noget aktivt. Koebe de rette produkter, slukke for lyset og generelt diskutere problemet med en masse mennesker. Men ofte kommer jeg til den meget uheldige konklussion, at jeg selv er en af de allerstoerste syndere. I halvandet aar koerte jeg til skole i en staerkt forurenende varevogn, hvilket jeg sagtens kunne have undladet, jeg er storforbruger af elektriske produkter som TV, Computer, Stereoanlaeg osv, der alle bruger en masse stroem og samtidig har jeg aldrig vaeret saerlig opmarksom paa at opdele affald som det anbefales. Jeg faar ikke som saadan daarlig samvittighed, men det er bare tankevaekkende hvor kaempe stor en kamp vi staar over for, naar folk som jeg, der gerne vil aendre kursen, i bund og grund naesten ingen forskel goer. Det er naemt at sige, jamen det er ogsaa de store mega koncerner der forurener mest, og mit lille CO2 bidrag goer alligevel ingen forskel, men saa er der det klassiske modargument "mange baekke smaa...". Om ikke andet, saa er det i hvert fald en problematik der har fanget min opmaerksomhed, og jeg saetter virkelig min lid til at verdens ledere kan finde en mulig loesning paa problemet naar Connie og co. inviterer til moede i KBH. Desuden laeste jeg lige, at folk forurener betragteligt mindre naar de er paa festivaler, ogsaa naar man regner brugen af lyd og lys med... Saa med mine festivaler har jeg vel afholdt folk fra at forurene lige saa meget som de plejer, i hvert fald i 2 dage :). Naar vi samles foerste weekend i august i aar, bliver det desuden uden musik og lys, saa dermed kan vi vaere endnu bedre venner med naturen, og pudse vores glorie bare en lille smule.

Puha, det bliver langt det her - ogsaa laengere end jeg havde regnet med. Jeg har en masse andre tanker inde bag kraniet for tiden, og jeg vil meget gerne dele dem med jer en anden gang, men nu synes jeg at jeg har kastet nok tilfaeldige og vel ikke saeligt spaendende ord ud for denne gang, saa jeg vil logge af...

Hov, ja... jeg bor hos Matt, hans kaereste Megan og deres to kammerater i et hus taet paa downtown lige nu. Det er et typisk kollektiv som man forestiller sig det med vandpipe, lyskaeder, roegelse, Janis Joplin LP'er, oekologiske tortilla chips og en Xbox 360 (fordi ingen hippier under 25 helt kan gennemfoere ideerne :) Det er super hyggeligt, og koldt (fordi idealisterne vil skaane miljoet, hvilket jvf. mine tanker vel egentlig er ret godt) men ja - rigtig koldt men med jasminduft overalt mmm! Har spillet Nintendo DS med Matt i dag, hvilket var usandsynligt morsomt! Jeg elsker Nintendo af hele mit hjerte, ogsaa selvom de aabenbart er et af de elektronik firmaer der sammen med Panasonic (mit kamera) forurener allermest. For helvede det er ikke nemt baade at skaane miljoet og have det sjovt. pis! Omraadet er ogsaa saadan rigtig INGEN McDonalt eller Starbucks og der findes kun uafhaengige smaa bryggerier, restauranter, butikker og cafeer med hjemmelavede logoer, genbrugspap og folk med dreadlocks og piercinger bag skranken. Rigtig hyggeligt og rigtig skaevt. Tager du ikke til Amsterdam tager du aabenbart til Vancouver - hm..!

Tanke: - At jeg til at begynde med skrev at det endelig er gaaet op for folk at den globale opvarmning er en serioes trussel haenger maaske ogsaa sammen med at jeg netop bor i dette kvarter (hm... clever Martin!)

Naa, men sengen kalder, saa jeg smutter derind og faar varmen. I morgen skal jeg ned i en stor park, i overmorgen ud til Gramma, fredag til koncert med MGMT (yeah!) og soendag morgen smutter vi til Whistler - saaaaaa fedt! Lad mig lige til sidst anbefale Mikkel og Uffes blog (se link til hoejre) - det lyder til de oplever lidt af hvert!

Store hilsner herfra, og godmorgen til jer.

mandag den 28. januar 2008

Vinter i Kamloops!

Der er ikke meget der ind til videre har faaet mig til at savne Danmark - men naar haandboldherrene vinder EM-guld, og jeg ikke kunne vaere med til at juble fra sofaen - saa er det sgu lidt trist. Tillykke tillykke gulddrenge - godt gaaet!

Der har vaeret droen paa de sidste 2-3 dage. Tog loerdag med Ariane og hendes kaereste Hans til Kamloops, hvor Hans' foraeldre bor. Igen igen viste Canada sig at vaere lige som jeg havde haabet. De bor paa en stor Cattle Ranch, med vanvittig udsigt og masser af plads. Vi legede med snescooteren og crosseren, og havde det virkelig sjovt. Ja, sne er der nok af herovre - der er ogsaa lige faldet 20 cm her i Vancouver. Men efter sne-lege-turen, fik vi laekker aftensmad, og hoppede ud i deres Hot-tub i naesten 2 timer. Laa og kiggede paa stjerner, og hoppede af og til ud i sneen for at blive afkoelet - WOW!

Dagen efter tog vi til et skisportssted der hedder Sun Peaks - stort og dejligt og baade Ariane og Hans er gode skiloebere, saa jeg fik afproevet al den Champagne powder jeg kunne dromme om. Det var et kaempe sus! Jaa - jeg har lagt lidt billeder ud paa picasa, jeg tror de taler for sig selv.

I dag sov jeg rigtig laenge efter en udmattende skitur, og skal snart over til naboen og bygge en snemand - det har jeg lovet hende (hende den +80 aarige). Senerere "flytter" jeg over til Matthew, og skal bo der en 5 dages tid. En af dagene smutter jeg over til Gramma og siger hej til Bev & Rick, der kommer paa besoeg. Der er nok at se til, og jeg vil smutte i bad, faa noget at spise, og ellers ud i den friske canadiske luft.

Store hilsner herfra!







onsdag den 23. januar 2008

What a view!

En overskrift jeg nok vil kunne faa brug for paa andre tidspunkter I min blog. Men nu spiller jeg kortet, eftersom jeg virkelig ikke kan huske at have se noget smukkere landskab nogensinde. Lige nord for Vancouver ligger tre bjerge, der alle er omdannet til skisportssteder. Det "midterste" hedder Grouse Mountain, og der tog Linda og jeg op. Den foerste bakke man staar ned af har hele Vancouver som udsigt, hvilket var ubeskriveligt smukt. Vejret var perfekt. Helt skyfrit. Infinite visibility (det var mange I'er), som de siger! Vi kunne rent faktisk se helt over til Staterne, og det gik op for mig, at jeg aldrig "Har set saa lang" - hvis I forstaar. Jeg tror ikke at mit oeje nogensinde har set saa mange kilometer :)

Det var rigtig sjovt at staa paa ski. Jeg laante udstyr fra Wayne, der passede perfekt. Lifterne var hurtige og gode, bakkerne var sjove, og der var naesten ingen mennesker til at forstyrre os. fedt!

Dagen inden var Linda og jeg paa Capilano Suspension Bridge. Den er lang og haenger hoejt over jorden. En rigtig god oplevelse, og eftersom det var Low season, var der slet ikke saa mange mennesker som frygtet. Vi spiste mad paa et indianer-agtigt sted bagefter. Dejligt med en real canadian Bacon'n'cheese burger!

I gaar aftes var vi ovre hos naboen efter skituren. Hver tirsdag samles de tre naboer over en drink, og opdaterer hinanden om the neighborhood - ren Desperate Housewifes. Det var virkelig sjovt at vaere med til. Fik "Hot buttered rum" der er rom, citron, brun sukker, muskatnoed(!) og smoer (!!) i et drinksglas, med kogende vand over. Det smagte til min store overraskelse faktisk rigtig godt. Jeg fik en masse nabosladder, og det viste sig at hende vi besoegte er dansker (eller hendes foraeldre immigrerede til canada da hun var 1 aar) hun er omkring 80 nu, og vi fik os en god snak om den gode danske madkultur hun stadig elskede. Hun var i den syvende himmel, da hun hoerte at jeg kendte alt til Medisterpoelse, rullepoelse, risengroed og hun fortalte at jeg var den foerste dansker hun havde moedt, der kendte til fedtegrever. Hun kunne en smule dansk, og sagde hele tiden "skaal din gamle spritter" ret sjovt.

Ja, livet gaar sin vante gang her i Vancouver, og jeg haegter mig paa. Jeg nyder det!

Men men - en klassisk Martin-broeler. Jeg smed min pung ud med skraldet da vi spiste mad paa pisten. Ups. Det gik foerst op for mig en time efter vi havde forladt restauranten, og da vi kom tilbage ville den soede og retarderede tjener ikke lade mig kigge i skraldet selv "Youre not allowed to go out there". Saa hun isisterede paa at lede selv. Hun kom tilbage med godt klistrede handsker og sagde "I stuck my hands down there, but couldn't fint your wallet" For helvede, ku hun ikke have haeldt lortet over i en anden pose i stedet for at staa med hovedet begravet i posen... AEV! - Naa men jeg staar uden kreditkort og koerekort nu, men er trods alt glad for at det skete her i Canada og ikke i den Ghanesiske jungle. Jeg har faaet bestilt nye kort hos min soede bankdame, og Annie og Emma tager dem med herover naar de kommer. Jeg skal nok klare den :)

Jeps, ellers er alt som sagtr godt herovre. Jeg haaber det samme for DK. Jeg foelger lidt med har paa nettet, og glaedes over EM-succesen, og vaemmes over at DR skaerer Liga og musikprogrammet vaek, og erstatter det af Lorte X-factor, der er pisse sjovt at se, men for helvede hvor er det latterlige licenspenge ud ad vinduet. Puha DR... puha! Hvor blev saglig og god musikjurnalistik af? Og ha ha Nasser hvor er han til grin - jeg griner og griner. Ogsaa over usle Christmas/Moeller.

Og oscar-nomineringerne kom. Nu skal jeg i bio!

Vi skrives ved inden laenge, og tjek min picasaside saa laenge, der er nye billeder (og de er gode)








mandag den 21. januar 2008

At overleve canadisk musik...

Man skulle tro det var en joke, at canadiske radiostationer konstant ville spille elendig canadisk teenage pop-rock. Det er det ikke. Efter kort gik det op for mig, at ligegyldigt om man vil koebe en donut i Tim Hortons, skal handle ind til aftensmaden, koerer i bus, eller taender for bilradioen er der en konstant blanding Nickelback, Avril Lavigne og Bryan Adams. Tro mig! det er ikke bare noget jeg skriver, fordi det lyder sjovt i en blog.. det er den tragiske sandhed. Her gik jeg og troede at Canadiske radiostationer ville vaere ren Arcade Fire, Feist og Broken Social Scene - AEV!

Men gudskelov fik jeg fornyet glaede for mit halve hjemlands musikalske kurs. Fredag aften hos gramma zappede jege igennem TV'et, og lander paa MUCH kanalen (en mere eller mindre tilfaeldig musikkanal) - hver fredag sender de et program der hedder WEDGE - Liga DK moeder Det elektriske barometer og Spanking New fra MTV. Et overraskende fedt program, der aabnede mine oejne og oerer for nyt canadisk musik.

Jeg sender her min anbefaling af

"Great Lake Swimmers" http://www.greatlakeswimmers.com/disco/

"Holy Fuck"

"Black Mountain"

Tre super fede bands! Desuden spillede kanalen Iron and Wine og Brothers and Sisters - to amerikanske artister/bands virkelig laekkert.

Nu ved jeg hvad jeg skal lave fredag aften, for at komme vaek fra det canadiske radiohelvede >:)

Er nu hos Linda og Wayne - det er rigtig fedt at vaere her, og blandt andet endelig sove med en rigtig dyne. Gramma har kun lagen og taepper - maerkeligt! Jeg skriver snart igen om mine vilde planer for fremtiden, bl.a. en kaempe haengebro, koncert, roadtrip til Kamloops, Natteskitur og biografture.

Store varme hilsner fra Vancouvers minus 4 grader.

lørdag den 19. januar 2008

Billeder!

Internettet fungerer fint paa biblioteket i Langley, men det kan ikke lade sig goere at uploade billeder. Endelig har jeg fundet en computer hvor det kan lade sig goere, her hos Stephen og France. Jeg har som bekendt en fotoside paa picasa, men jeg uploader ikke alle mine billeder fra rejsen. Der er for det foreste tale om alt for mange billeder :) Og desuden vil jeg gerne have muligheden for at vise jer billeder fra min rejse naar jeg kommer hjem, som I ikke allerede har set.

Men jeg laegger loebende nogle af de bedste billeder ind, saa I kan faa et indtryk af mine fantastiske oplevelser. Jeg laegger ogsaa lige nogle billeder ind her paa siden - bare saadan mest for sjov :)

www.picasaweb.google.com/martinfehrfoto - I kan ogsaa se linket til hoejre

Kristina smuttede med flyet hjem i gaar. Det har vaeret super at have hende herovre - vi har virkelig hygget os meget.

I dag har jeg vaeret sammen med Stephen og France og boernene, det har vaeret super. Var ude for at se Olivier spille fodbold, men kampen blev aflyst pga. sne. Herovre oplever man virkelig "four seasons in one day" - Det sneede da jeg koerte herovre, regnede da jeg kom, og solen skinnede kort tid efter kampen (der var aflyst). Israel skulle ogsaa spille. Baade Basketball og Fodbold - der er nogle billeder derfra.

Jeg skriver lige noget mere paa et andet tidspunkt. Nu vil jeg bare se om jeg kan faa uploaded nogle billeder, og komme hjem til Gramma.

Haaber alt er godt i DK - hilsen Martin





torsdag den 17. januar 2008

Bald Eagles!

Dette indlaeg ville give lidt mere mening hvis jeg kunne laegge billeder ind. Men anyways..

Kristina og jeg tog paa eagle-watch paa vejen hjem fra Squamish - fantastisk. Verdens smukkeste fugl! (og sejeste)

Nu staar den paa tomato soup og bacon'n'cheese sandwiches hos gramma. Kristina skal hjem i morgen, saa vi maa hellere faa spillet en masse Shuffle Board inden hun smutter.

De er vilde med internettet herovre i Canada - derfor kan jeg skrive saa ofte. Naar jeg smutter laengere syd-oest paa, skal I nok ikke forvente indlaeg saa ofte. Nyd det saa laenge det varer.

Og mange tak for kommentarerne, det varmer i mit kolde canadiske hjerte ;)

Martin

onsdag den 16. januar 2008

Squamish!

Tro det eller ej - navnet paa en canadisk by, hvor Kristina og jeg befinder os netop nu.

Vi har lige betalt for at overnatte i et hotel, med udsigt ud over nogle virkelig smukke bjerge. Vi koerte fra gramma i dag ved en 12-tiden, for at komme afsted med faergen over til Vancouver Island. Da vi kom til faergeafgangen (hedder det det?) viste det sig at koste 60$ hver vej. Vel egentlig ikke specielt dyrt, men lige lidt mere end vi havde regnet med. Saa i stedet valgte vi at koere ad "the sea to sky-highway" En ubeskriveligt smuk rute, der er lige praecis saa fantastisk og overvaeldende, som man oensker det her i Canada. Det var overskyet et godt stykke op ad ruten, men pludselig klarede det op, og solen straalede ned over de sneklaedte bjerge, der rejste sig op af havet. Vi spiste vores sandwich ved en lille soe, og froes ad h***** til naar vi ikke sad i solen. Det gjorde vi dog det meste af tiden, og noed det bjergtagende landskab!

Nu er vi saa kommet til Squamish, der er en virkelig klassisk amerikansk mountain-town. Taenk Deer Hunter moeder South Park og Brokeback mountain. Saa har du denne by, der ligger omringet af smukke bjerge og vand. Med de obligatoriske Tim Hortons, Wendy's, A&W og McDonald's restauranter. Det var skoent at vaere paa roadtrip med min soester, selvom jeg havde glemt ALT til turen - vandrestoevler, haandklaede, ekstra kamerabatteri, varm bluse etc. Men det goer ingenting naar man endelig oplever lige det man forventer sig af Nordamerika.

I gaar var vi down-town Vancouver, hvilket var super-super fedt. Vi tog the sky train derind, og noed udsigten med bjergene i baggrunden og de flotte hoejhuse. Spiste paa fantastisk kinesisk restaurant i China Town, shoppede i laekre butikker, og lige inden det blev moerkt tog vi op i et 170 meter hoejt udkigstaarn. Slet ikke paa hoejde med Eiffeltaarnets mere end 300 meter, eller CN towers naesten 500, men med naesten samme fornemmelse. Det var helt fortryllende at se byen forvandle sig til en milliard smaa lys, mens solen gik ned bag bjergene. Jeg tog nogle virkelig gode billeder, som jeg haaber paa snart at kunne vise jer! Det var en dejlig tur downtown, og det er helt sikkert ikke sidste gang jer er dernede!

Har snakket med Linda, Wayne, Ariane og Matt. I foerste omgang tager jeg over til Linda og Wayne, og bliver hos dem en uges tid. Haaber paa at kunne tage med Ariane og Hans (hendes kaereste) op til Whistler i den efterfoelgende weekend, vil gerne proeve kraefter med snowboarding. Matt har skrevet at jeg er meget velkommen til at bo hos ham en uges tid, saa det bliver nog ugen efter.

Alt er rigtig rigtig godt herovre, lige som (eller maaske bedre end) forventet.

Haaber DK er dejligt, vi skrive ved!

PS> I morgen skal vi ud og se paa oerne (Bald Eagles) det bliver stort!

mandag den 14. januar 2008

Morgenmad, antikvariat, indkoeb ... - og nu er klokken 3

Jeg er overrasket over hvor hurtigt dagene gaar herovre. Gramma snakker altid om, at hun laver meget lidt i loebet af en dag. Vi er dog hurtige til at faa lavet nogle planer, og stille og roligt gaar dagene.

I gaar skinnede solen endelig, og Kristina og jeg var ude at gaa en dejlig tur i Langley Park. Vi foelte os rigtig gamle, da vi kiggede paa memorial-baenke, og fodrede aender med medbragte fuglefroe. Om aftenen forkaelede vi vores Gramma med god mad, hvilket hun var virkelig glad for. Vi spillede lidt shuffleboard nede i "the games room" mens vi lyttede til Moonligt Serenade fra den gamle pladespiller. En sang hende og Papa aabenbart dansede til som den foerste til deres bryllup. Vi far en maaaasse anekdoter fra gamle dage. Nogle af dem op til flere (laes 15) gange... Men saa er der i det mindste ikke fare for at vi glemmer dem.

Vi hygger os virkelig i dette langsomme tempo, hvilket passer mig glimrende. Vi var lige forbi et turistkontor, hvor vi fik nogle forskellige brochurer, da Kristina og jeg skal downtown Vancouver i morgen, og paa en mini-road-trip i overmorgen. Jeg fik virkelig blod paa tanden for den naeste maaneds tid, da jeg saa billederne paa folderne. Snescooterture, langrendsski, paa kaelk bag slaedehunde, maaske alpinski og meget meget mere. Jeg glaeder mig virkelig! Saa desuden lige at vejret i LA lige nu er skyfrit med 25 graders varme.. ikke daarligt!

udenrigsministeriet fraraader stadig at man rejser til Kenya. Jeg er spaendt paa hvordan det udvikler sig dernede, da det som bekaendt er et land jeg skal besoege en del i loebet af min rejse! Jeg haaber det bliver bedre.

Haaber alt er godt i Danmark (og London, Zanzibar og hvor ellers folk laeser med fra).

Vi skrives ved, hilsen Martin

lørdag den 12. januar 2008

At Gramma's house in Canada!

Efter lidt "opvarmningsindlaeg" er den her endelig - den forste rejsemail fra mig.

Jeg sidder paa et bibliotek 500 meter fra Grammas (ved godt jeg burde skrive Grandma, men har altid stavet det Gramma, saa det kan jeg ikke lave om paa) lejlighed sammen med Kristina, og har faaet lov til at laane en computer, af en virkelig sod dame/pige, der til forveksling ligner de der smaa trolde med pjusket haar i neon farver. Her er dejlig stille og roligt, ligesom resten af Langley (i hvert fald det vi har oplevet). Til de af jer der ikke har vaeret her, kan Langley bedst beskrives som en klassisk canadisk/amerikansk forstadsby med alt hvad dertil hoerer af McDonald's Starbucks, Malls, overvaegtige kassedamer og dele af byen med et "Drive slowly - Senior area"-skilt (hvor Gramma bor). Det er helt ned i tempo, hvilket passer mig og Kristina ganke fint. Yesterday "we really got a lot of thing done", efter vi havde hentet benzin, spist frokost, vaeret paa hospitalet med gramma (i 15 min) og koebt oel - he he. Det er rigtig dejlig med den ro, og det er naturligvis skoent at se den gamle dame igen. Hun har det efter omstaendighederne helt fint. Jeg har vaeret ude at loebe de to morgener, hvilket er min plan for hele rejsen - dejligt!

Rejsen herover gik rigtig godt (virkelig). Vi kom liiiiige lidt for sent til lufthavnen, men kom afsted, og var hurtigt i London, hvor vi efter et par timer var med flyet paa vej til Vancouver. Efter at vaere gaaet igennem 1st class og business class, kom vi ned til vores economy class, hvor saederne og fjernsynsskaermene er ca. halvt saa store :). Men vi foelte os virkelig godt behandlet og jeg kan stadig synes det er fantastisk at faa gratis mad og vin, selvom jeg ved vi har betalt for det med billetten. Vi hyggede os, saa lidt film og faldt i soevn. Da vi vaagnede var der morgenmad, og vi var i Vancouver. Blev hentet af Stephen og var hos Gramma kort efter.

Det er dejligt at vaere afsted, og har lige skrevet med Ariane (som jeg skal op i bjergene sammen med). Der er helt sikkert plads til mig, saa jeg glaeder mig meget til at skulle afsted med dem. VI skal over til Stephen og France i aften (onkel og tante). Det bliver hyggeligt, og dejligt at se de to drenge igen.

Jeg haaber det gaar godt i Danmark.

Hils omkring - vi snakkes ved inden laenge!

mandag den 7. januar 2008

Endelig en seriøs countdown!

Nu gælder det sgu for alvor. Når jeg står op om lidt har jeg tre dage tilbage inden jeg står i lufthavnen og bliver befamlet af store mænd med små maskiner, med besked om at fjerne negleklipperen fra lommen. På vej mod en ufatteligt lang rejse til nogle af de mest interessante destinationer i verden.

Dagen i dag har været ret hektisk. Mødte som sædvanen befaler det kl. 7 på båden, klar til at pudse messing og støvsuge loft. Efter at have snakket med den ghanesiske ambassade, fandt jeg ud af at jeg hurtigst muligt skulle komme København, for at få ordnet mine visum-papirer, og derfor fik jeg hurtigt pakket mine ting, og sagt farvel til folk, for at komme hjem, hente pas, og hoppe på toget til kbh. Desværre viste det sig (da jeg var kommet hjem) at jeg ikke ville kunne nå at komme til København førend de lukkede dørene. Så jeg måtte sende mine oplysninger med posten, og satse på at de kommer frem inden i morgen kl. 12. Ellers er jeg lidt på røven når jeg kommer til Ghana.

Jeg læste med stor spænding Uffe og Mikkels blog. Det lyder virkelig til at være helt fantastisk - også at dømme efter vejrudsigten for Zanzibar. Det lyder til at flyveturen var lidt (meget) problematisk. Jeg er spændt på hvordan alle mine flyveture kommer til at foregå. Jeg har en blanding af elektroniske billetter og "papirbilletter" og skal både rejse med SAS, British Airways, Air New Zealand, Kenya Airwaves, Ethiopian Airlines i alle mulige forskellige lufthavne rundt omkring i verden. Eftersom jeg har forsøgt at gøre min rejse så billig som muligt er der en del ventetider og omveje for at komme til de forskellige destinationer. Jeg håber naturligvis på det bedste :)

Jeg har fået købt alle de ting jeg skal bruge til rejsen, og er efterhånden ved at være helt klar til at skulle afsted. Lasse er ved at få styr på det hele mht. bjergbestigningen, hvilken jeg glæder mig ufatteligt meget til. Nu alle mine ting bare lige pakkes ned på meget lidt plads og forhåbenligt veje under 23 kilo. Alt det skal nok lykkes, så jeg kan komme væk fra det danske sjap-vejr, og komme over til det canadiske... sjap-vejr ;) (vejrudsigten for Vancouver ligner vejrudsigten for Brædstrup til forveksling). Glæder mig dog virkelig meget til at komme op i de canadiske bjerge og se dem beklædt med sne. Jeg har "kun" været i den storslåede natur omkring forår, og det bliver fascinerende at se det hele som man rigtig forestiller sig det kolde Canada! Desuden var jeg inde og tjekke koncertkalenderen for byen. Det ser lækkert ud, med bl.a. Yeah Yeah Yeahs, Feist, Hot Hot Heat, Editors, SIA og Lionel Ritchie (hm..). YEAH!

Vi skrives ved!

tirsdag den 1. januar 2008

Ud i verden alene? Tjah...

Jeg får ofte stillet spørgsmålet om jeg rejser alene ud i verden. Jeg må jo svare ja, eftersom jeg har købt billetterne alene, og som udgangspunkt ikke skal rejse rundt med en kammerat. Men efterhånden viser det sig, at den store dannelsesrejse alene rundt på to af verdens kontinenter vel nærmest bliver 5 måneders venne/familie besøg. Min rejse starter med en flytur sammen med min søster Kristina over for at besøge min mormor, onkel, tante og fætre. Efter Kristina rejser hjem, skal jeg være hos mine gode venner fra Vancouver. Senere kommer Annie og Kristina over, og inden jeg rejser mod syd, kigger min mor gudhjælpemig også forbi. :) Jeg får en pause fra alle Danskere i Seattle og San Francisco, men i LA mødes jeg med Andrea og Anna. Ved mellemlandingen i London mødes jeg kort med Christian fra gym - hvorefter jeg i Ghana skal mødes med Marie fra Båden. I Kenya med Lasse fra efterskolen og helt til sidst på rejsen skal jeg stadig omgives af danskere når jeg mødes med Uffe og Mikkel fra gymnasiet på Zanzibar.

Det er sgu lidt ynkeligt er det ikke? :) - Ej, det er helt fantastisk, og det er helt vanvittigt det kan lade sig gøre for mig at få min egen rejse, og samtidig kunne dele oplevelserne med en masse mennesker jeg kender - god timing!

Har lige sagt farvel til Mikkel og Uffe, der smutter i overmorgen. Rejsen rykker virkelig meget tæt på! 9 dage, så sidder jeg i flyet med Kristina på vej over til sneen i British Columbia. Jeg glæder mig som en gal, og det er helt vidunderligt at læse hvordan jeg vil kunne overnatte for $5 i en hytte på stranden i Ghana - det bliver smukt. Tragisk er det derimod at læse om situationen i Kenya. En skam at et så blomstrende land går så voldsomt et skridt tilbage. Situationen lige nu er kaotisk, men det lægger sig forhåbentligt inden d. 13. marts, hvor jeg træder på den kenyanske jord.

Det var alt for nu. Jeg skriver nok lige lidt igen inden jeg smutter, men ellers er der ikke lang tid til udsigten af atlanterhavet fra en flyvemaskine.

Hilsen Martin