torsdag den 20. januar 2011

Halvvejs

Det var maaske lige lovlig optimistisk at genaabne bloggen. Vores rejse er saa absolut ikke en internetcafe-tur. Naar vi ikke bor lokalt, hvor vi konstant bliver guidet rundt, bor vi ved dejligt oede steder, hvor vi slapper af. Internet er ikke den store prioritet det var, da jeg rejste alene for tre aar siden, og foelte at tastaturet var min gode ven, hvor jeg kunne faa dumme kommentarer tilbage fra mine venner, og hole konkurrencen koerende med Uffe og Mikkel om at faa de hoejeste karakterer. Det var tider.

Det er det her ogsaa, og selvom jeg nok ikke naar samme blog-hoejder, har jeg lige 11 minutter til at faa sendt et stemningsbillede afsted.

Det hele sker jo hele tiden hernede, og alligevel sker der ingenting overhovedet. Det ene oejeblik fiser og farer jeg med far i haelene ned gennem det haektiske marked, hvor de saelger kul, peber, kokos og B-film med skrig og skraal. Det andet oejeblik ligger vi ved Ghanas stoerste soe, hvor far griner af servitricen og jeg fortaeller ham hemmeligheder. Der er heldigvis tid til det hele. Tid til at besoege Jack igen og foele sig uendeligt velkommen. Se ungerne igen, se vennerne igen, se byen Nsawam og drikke oel, kaffewhiskey og gin med de lokale mens den ene gaar kold, og den anden plukker en hoene til vores aftensmad. Far griner og jeg griner med, for det hele er praecis saa smukt, grimt, farverigt, troestesloest, musikalsk, larmende og sjovt som vi begge kunne have haabet.

Der er gaaet lidt over en uge. Det foeles som en maaned. Far og soen paa tur. Et klask paa ryggen: "Det er satme godt vi goer det her Martin." Og saa videre.

Nu videre nordpaa, til minaretter, toerklaeder, Haruna med to kvinder og tre boern, det toere og brune Nordghana som er saa milevidt fra det frodige, saftige, kaotiske Syd vi netop har besoegt. Jeg glaeder mig.

Der er meget mere at fortaelle. Om far der fortalte en laerer at han skulle stoppe med at slaa med kaep, om vores haabloese hotelvaert, der hverken kunne fortaa engelsk, regne eller lave mad. Solen, maden, menneskene.

Det fortsaetter

VI snakkes ved

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Hvor er like-knappen?