Hvad sker der?

Jeg ved allerede nu, at dette indlaeg bliver et stort rod. Jeg sidder i en cigarforretning paa market street, der tilfaeldigvis har en computer staaende jeg kan laane. Jeg har kun vaeret i SF en overnatning, men har allerede haft ufatteligt mange tanker igennem hovedet. Tanker, der er kommet paa papir i min dagbog, eftersom jeg ikke har saa nem adgang til bloggen som tidligere. Jeg vil ikke skrive af, men kort fortaelle jer hvad der foregaar.

Jeg husker San Francisco som den rareste, vildeste og mest forskelligartede by overhovedet. Jeg har mange rigtig gode minder fra sidste gang, selvom det var halv-daarligt vejr, og jeg sov hver anden aften vaek ;) Derfor var det til min store forundring, at jeg ikke blev grebet af den samme stemning, selvom vejret er denne gang er fantastisk. Jeg gik op ad gaden til mit hostel, og saa en, undskyld, helvedes masse hjemloese, fattige, prostituerede etc. Jeg taenkte at der ikke er langt til jeg er ved mit hostel. Jeg ankom, og foelselsen var virkelig tom. Jeg foelte mig slet ikke tilpas paa det hostel, og mit vaerelse var fint, men slet ikke "varmt". Vaerelses'kammeraterne', var smaaulaekre, og det viser sig at den ene har soegt langt vaek hjemmefra for at stoppe rygning, den anden for at stoppe med at drikke. Det var meget maerkeligt at vaere paa hostelet (kan man sige det), en masse gamle mennesker, en masse teenagere, og slet ikke de lokale, jeg har vaeret vant til at moede i baade Vancouver, Seattle og Portland. Jeg tror det er forklaringen paa, hvorfor jeg ikke foelte/foeler mig tilpas paa mit hostel. Couchsurfing, og besoeg hos bekendte er en helt speciel og unik maade at rejse paa, som er rigtig rigtig meget mig. Jeg har foelt mig SAA velkommen de forskellige steder, og er virkelig blevet taget haand om, og det er meget meget utilfredsstillende, at staa helt alene i et hostel-vaerelse og foele sig... ja - meget alene.

Jeg har haft nogle meget dybe og specielle samtaler hvor jeg har vaeret tidligere, og lige nu er jeg ikke i humoer til "I'm Martin from Denmark" "Well, I'm Sam from Wales". Det lyder sikkert arrogant, men jeg er taget til SF for at moede SF'ere (hoe hoe) og ikke Walisere. Saa jeg har taget kontakt til en pige fra CS (couch surfing) for at hoere om jeg kan vaere hos hende de naeste 4-5 dage. Det haaber jeg meget.

I oevrig var jeg til koncert i gaar. Noget vaerre lorte-musik, men for pokker hvor var det dejligt, at se nogle smukke mennesker. Greyhound og turistatraktioner er ikke stedet hvor smukke mennesker flokkes, men det er Great American Music Hall aabenbart. Jeg maa revidere min paastand om at alle smukke mennesker findes i Danmark. Der findes ogsaa en procent-del her i USA. Men ellers piger... wow hvor jeg savner jeg, Danske piger er noget helt unikt - ik' drenge? Og alle der kender Danmark herovre giver mig ret. Jeg laver snart et "saadan opfatter amerikanere Danmark - indlaeg" og piger er klart blandt toppen af sevaerdigheder ;)

Naa... cigarduften driver mig til vanvid, saa jeg vil smutte tilbage til mit FANTASTISKE hostel. Ej, paa mit vaerelse er der et dejligt badekar, saa det vil jeg lige udnytte, mens jeg lytter til GOD musik (i modsaetning til koncerten i gaar - wow det var skidt - he he).

Indlaeget loed maaske ret skidt, og ja - det har ikke vaeret turens bedste par dage. Gramma sagde ogsaa mens jeg var der "Martin, I can't believe you haven't had a bad on your trip yet" - Det var jo saa ogsaa for godt til at vaere sandt. Ej, vejret er dejligt og maden er god, og jeg glaeder mig bare til at Couch Surfe igen. Det er den ulitmative maade at rejse paa.

Take Care allesammen!

Argh - min krop!

Efter en 15 timers koeretur i en Greyhound, alt for meget chokoladekage (argh - Holly, it was sooo good!), lunken vand og alt for mange, undskyld udtrykket, klamme mennesker er jeg nu endelig i den fantastiske varme og dejlige by San Francisco.

Jeg har ikke meget tid tilbage, ville bare sige at jeg overlevede hunde-angrebet, havde en god sidste dag hos Holly, og nu overlevede turen herned, selvom min krop er helt oedelagt af at sidde i mulige og umulige positioner i bussen.

Vejret er usaedvanlig godt. Skyfrit og dejlig varmt, og i aften skal jeg til koncert med Stellastarr, jeg glaeder mig.

Ha, det godt - vi skrives ved

At cykle 34 miles...

Wooowh!

Mine daglige loebeture varede ikke meget laengere end de foerste 3 dage Kristina og jeg var ovre hos Gramma. Derefter maa jeg desvaerre indroemme at det har staaet meget stille med de aktive udfolelser. Naturligvis har der vaeret mange dage paa ski, og jeg regnede ud, at jeg havde gaaet omkring 50 km paa en dag, da jeg var i Seattle, men generelt har niveauet vaeret under det oenskede. Det blev meget meget tydeligt for mig i dag, hvor jeg tog en cykel, og cyklede paa en nyanlagt cykelsti her omkring Cottage Grove, hvor Holly og hendes familie bor. Hvordan jeg fik indtrykket af, at cykelstien gik rundt om soen og tilbage til huset ved jeg ikke, for det viste sig at den 17 miles lange cykelsti (27 km) gik ud til soen - og stoppede der. Wooow det var en lang tur tilbage, men fantastisk smuk. Virkelig amerikansk og baade storslaaende og intimt paa samme tid. Jeg cyklede med Brokeback Mountain albummet paa min mp3'er, og det passede helt perfekt til det landskab. Faktisk passer Gustavo Santaolalas soundtrack til langt de fleste af mine ture rundt i Canada og USA - filmen, og isaer soundtracket er et mestervaerk, og jeg vil raade jer til at koebe det! Det var en masse dufte langs ruten. Nyfaeldede fyrre-traeer, duften af nordamerikansk regnskov (der er helt unik), stinkdyrstank og duften af baal. Vejret var ideelt, og det var godt at faa roert sig lidt.

Det var egentlig ikke planen, at jeg skulle besoege Holly, da jeg foerst planlagde min rejse, men vi skrev sammen da jeg var i Vancouver, og hvor er jeg super glad for at "it worked out". Hendes familie er virkelig gaestfrie, og vi har haft nogle rigtig gode dage sammen. Hadet mod George Bush dejligt stort her i huset, og jeg bliver mere og mere overbevist om at jeg besoeger et land, der har haft sin storhedstid, og saa smaat er ved at blive drevet i saenk. Det er virkelig skraekkelig, for paa saa mange maader er dette land jo fyldt med alle de idealer, vi i Danmark og resten af Europa laenge har straebt efter - frihed, demokrati, vaekst og store visioner og idealer. Desvaerre ser det ud til, at det hele forsvinder, eller maaske er forsvundet i loebet af de seneste 7-8 aar. Naar flertallet af en nation ikke kan bestemme hvem der skal vaere praesident, naar folk bliver smidt paa gaden uden mulighed for hjaelp, og naar jeg ikke kan faa lov til at besoege Hollys skole to dage i traek, er der noget helt galt. Flere folk har sagt, at det Bush-administrationen har gang i lige nu, er flere 100 gange vaerre end Watergate, og at den eneste grund til at det ikke bliver opdaget, er at Bush gennem sine kontakter i medierne via store multinationale selskaber, simpelthen bare soerger for det ikke kommer paa forsiden. Tankevaekkende! Jeg ved det kan gaa hen og blive et langt indlaeg, hvis jeg uddyber yderligere, saa jeg vil stoppe her, og skrive mine frustrationer ned i min dagbog.

Jeg tror en del af jer maaske er lidt forvirrede over mine planer - mit lille verdenskort passer heller ikke helt laengere, saa her er planen for de kommende maaneder:

Jeg rejser til San Francisco i morgen (26 feb.), og bliver der til d. 6. marts, hvor jeg rejser til LA og moedes med Andrea og Anna d. 7. marts.

Jeg rejser fra LA d. 12., til London, hvor jeg er d. 13. og moedes med Christian

Jeg rejser fra London d. 17. direkte til Ghana, hvor jeg skal vaere en maaned.

Haaber de gav lidt opklaring :)

Eyy, der var Oscars i forgaars. Hvor var det fantastisk - jeg elsker det show, og det skuffede mig ikke. Jon Stewart var god, og det var en kaempe positiv overraskelse at se Marion Cotillard vinde for bedste Kvindelige Hovedrolle - er du enig Nina? Ja, jeg savnede lidt mine soestre, de er lidt sjovere at flippe ud med, og det var maerkeligt at se reklamer i stedet for at hoere Uffe Buchardt kommentere paa hvor vulgaer Dolly Parton er, hvor soo last year det er med striber, og hvorfor Cate Blanchett altid er saa fandens elegant!

Jeg hoerer ikke saa meget fra jer i DK, men jeg gaar ud fra at alt er godt. Saa vidt jeg kan forstaa er urolighederne saa smaat forsvundet - det er jo godt. Farmor og Farfar fortalte at foedevarepriserne stiger helt vildt. Det er jo tragisk, nu hvor jeg snart skal hjem og vaere kogekone i huset i Koebenhavn - Argh! Og saa laeste jeg lige det her http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2008/02/26/233231.htm det er sejt!

Naa - jeg kan ikke lige oploade flere billeder, men det skal nok komme. Tjek Uffe og Mikkels blog - den er god for tiden, selvom jeg er enig med R og C i at cliff-hangeren var svag.

Jeg vil til at logge af. Okay, jeg kan hoere noget komme op ad trapperne - er det Holys Grand Danois Moses, eller er det... fuck, hvor er afbryderen, og hvor helvede blev mit ur af? No Moses, that's my f***ing leg, - just a sec I'll be back...

Holly's parent: Is this Martin's blog? We haven't seen him for a while, wonder what he wrote? Well, everything is fine around here - we just washed the floor, Moses draged something down the stairs. He had a watch stuck in his throat...

Out of Seattle

So I'm thinking I might start writing in english. It comes naturally to me now, and I know there are some people out there not understanding a word of what I'm writing when it's in danish. Plus, the keyboard is better for writing in english to - so here goes :)

I've been in Seattle since monday, and had a great time. Eric - the guy I stayed at, left for Phoenix on wednesday, so I had the place for my self for two days. Eric was great. He took me around town, and made me feel at home. Seattle was very beautiful. The weather was exceptionally good for february, and all the people were so nice to me. I was... ej, jeg har faktisk lyst til at skrive lidt paa dansk. Ha ha. Stemningen i byen var helt speciel - virkelig varm og rar, og noget af det bedste ved Seattle, er at det er en virkelig varieret by. Hver gang man gaar rundt om et gadehjoerne, foeler man at man er et nyt sted. Der er saa mange bakker, at man har forskellig udsigt hele tiden. Seattle er vel egentlig en masse halvoer forbundet af broer, saa der er masser af vand overalt - dejligt! Det var lidt en befrielse (forstaa mig ret) at vaere helt alene i storbyen, og foele at jeg kunne goere praecis som jeg havde lyst til. Ved at rejse med familie eller besoge familie, som jeg gjorde i Vancouver, bliver rejsen lidt paa deres praemiser. Her var jeg paa egen haand, og kunne goere som jeg havde lyst. Der skete en masse i Seattle, og i stedet for at forsoege at kaede det hele sammen med flotte ord, remser jeg lige lidt af det op.

• En bustur med jordens rareste buschauffoer, der tilboed mig at koere bussen for mig, fortalte jokes gennem hoejttaleren, og delte bolsjer ud til boernene. Det var saa god en oplevelse, at jeg serioest overvejer at blive buschauffoer



• Havde en slange kravlende paa mig for foerste gang. En overraskende god oplevelse!



• Spiste det bedste sushi jeg nogensinde har proevet (undskyld Mikkel, vores i sommerhuset var godt, men ikke noget naer i retningen af dette) paa en restaurant der hedder Aoki.



• Var til trance fest med en masse Burning Man freaks i en aflagt ladc i byens vestkvarter. Masser af farver og sjove lugte (ja, gaet selv hvilke), khaki-nuancer og tonsvis af knus...



• Vaeret paa Pike Place Market, med masser af frisk fisk!



• Set de oscarnominerede kortfilm i en biograf naer universitetet. En af dem viste sig at vaere dansk. Saer oplevelse at se Laura Christensen, Neel Roenholt og Julie Oelgaard sammen med en masse amerikanere, og vaere den eneste der kunne grine, da filmen viste en bid af KLOVN. I oevrigt var den danske, klart den ringeste. Mange af filmene var virkelig gode, og gad mig rigtig meget blod paa tanden til at lave film naar jeg kommer hjem.



• Klatret i traer for at faa den bedste udsigt over byen



• Faaet et amerikansk telefonabonnement - nyt telefonnr. - 206-922-2566



• Set en Hillary/Obama debat paa CNN med en masse universitetsstuderende, der raabte og skreg - super fedt! Andrea og Anna har aabenbart moedt ham i virkelighede, WOW jeg er jaloux!



• Levet uden stroem i to dage, fordi ham jeg bor hos ikke havde betalt regningen



• Set laekre toeser loebe langs vandet ved solnedgang



• Lavet flikflak langs vandet ved solnedgang (nej - tricket virkede ikke, desvaerre)



• Taget en milliard billeder med mit dejlige kamera, og lyttet helt vildt meget til M.I.A. - Kala er et helt suveraent album, og jeg forstaar ikke hvorfor jeg ikke har koebt det noget foer. Men nu har jeg det, og jeg nyder det!

Okay, der overskred jeg graensen igen - haaber ikke jeg tabte jer, og haaber ikke det var for kedeligt laesning i punktform.

Nu er jeg hos Holly i Portland, efter en koeretur med Greyhound, der inkluderede en overvaegtig Irak-veteran, der spurgte om jeg havde en kniv, saa han kunne draebe 'That black-ass nigga over there!', en overvaegtig mexicaner, der absolut ikke ville flytte sig fra min plads som han havde taget mens jeg var paa toilet, og en overvaegtig College-studerende, who "was just sooo over the 'dying your hair on two differendt colors'". Det var super godt at se Holly, det bliver rigtig hyggeligt her i Oregon. I morgen er det hendes foedselsdag, og i overmorgen er det Oscar-aften. Aaarh jeg kommer til at savne dig Nina. Det er jo Jesper Steinmetz der skal styre slagets gang paa TV2 film og ikke Hans "den har jeg ikke liiiige set" Pilgaard. Det ka da kun vaere en forbedring.

Take Care allesammen - der er billeder, hvis I har lyst. Som altid paa www.picasaweb.google.com/martinfehrfoto

In Seattle

Seattle er alt hvad man kunne droemme om af kulturelle sammenkog, interessante skaebner, solskin, groenne parker, politisk interesse og et fantastisk cuisine.

Jeg bor hos en fyr, Eric, paa Capitol Hill, der i min guide hertil betegnes som det mest interessante omraade i byen. Han bor med en ulovlig brasiliansk immigrant og en boa slange. ejer sin ejen frisoersalon, kender alle mennesker i byen, elsker Burning Man, Barack Obama og hollandsk. De 2-3 dage har allerede givet mig saa meget, og jeg elsker den intense pro-Obama stemning der er overalt, de mange steder man kan hoppe, og de store negere, der rapper meget hoejlydt med hoeretelefoner ned ad gaden.

Wow!

Og No Country For Old Men er smuk - og det er FANTASTISK at Battles kommer til Roskilde!

knus herfra