fredag den 29. februar 2008

Hvad sker der?

Jeg ved allerede nu, at dette indlaeg bliver et stort rod. Jeg sidder i en cigarforretning paa market street, der tilfaeldigvis har en computer staaende jeg kan laane. Jeg har kun vaeret i SF en overnatning, men har allerede haft ufatteligt mange tanker igennem hovedet. Tanker, der er kommet paa papir i min dagbog, eftersom jeg ikke har saa nem adgang til bloggen som tidligere. Jeg vil ikke skrive af, men kort fortaelle jer hvad der foregaar.

Jeg husker San Francisco som den rareste, vildeste og mest forskelligartede by overhovedet. Jeg har mange rigtig gode minder fra sidste gang, selvom det var halv-daarligt vejr, og jeg sov hver anden aften vaek ;) Derfor var det til min store forundring, at jeg ikke blev grebet af den samme stemning, selvom vejret er denne gang er fantastisk. Jeg gik op ad gaden til mit hostel, og saa en, undskyld, helvedes masse hjemloese, fattige, prostituerede etc. Jeg taenkte at der ikke er langt til jeg er ved mit hostel. Jeg ankom, og foelselsen var virkelig tom. Jeg foelte mig slet ikke tilpas paa det hostel, og mit vaerelse var fint, men slet ikke "varmt". Vaerelses'kammeraterne', var smaaulaekre, og det viser sig at den ene har soegt langt vaek hjemmefra for at stoppe rygning, den anden for at stoppe med at drikke. Det var meget maerkeligt at vaere paa hostelet (kan man sige det), en masse gamle mennesker, en masse teenagere, og slet ikke de lokale, jeg har vaeret vant til at moede i baade Vancouver, Seattle og Portland. Jeg tror det er forklaringen paa, hvorfor jeg ikke foelte/foeler mig tilpas paa mit hostel. Couchsurfing, og besoeg hos bekendte er en helt speciel og unik maade at rejse paa, som er rigtig rigtig meget mig. Jeg har foelt mig SAA velkommen de forskellige steder, og er virkelig blevet taget haand om, og det er meget meget utilfredsstillende, at staa helt alene i et hostel-vaerelse og foele sig... ja - meget alene.

Jeg har haft nogle meget dybe og specielle samtaler hvor jeg har vaeret tidligere, og lige nu er jeg ikke i humoer til "I'm Martin from Denmark" "Well, I'm Sam from Wales". Det lyder sikkert arrogant, men jeg er taget til SF for at moede SF'ere (hoe hoe) og ikke Walisere. Saa jeg har taget kontakt til en pige fra CS (couch surfing) for at hoere om jeg kan vaere hos hende de naeste 4-5 dage. Det haaber jeg meget.

I oevrig var jeg til koncert i gaar. Noget vaerre lorte-musik, men for pokker hvor var det dejligt, at se nogle smukke mennesker. Greyhound og turistatraktioner er ikke stedet hvor smukke mennesker flokkes, men det er Great American Music Hall aabenbart. Jeg maa revidere min paastand om at alle smukke mennesker findes i Danmark. Der findes ogsaa en procent-del her i USA. Men ellers piger... wow hvor jeg savner jeg, Danske piger er noget helt unikt - ik' drenge? Og alle der kender Danmark herovre giver mig ret. Jeg laver snart et "saadan opfatter amerikanere Danmark - indlaeg" og piger er klart blandt toppen af sevaerdigheder ;)

Naa... cigarduften driver mig til vanvid, saa jeg vil smutte tilbage til mit FANTASTISKE hostel. Ej, paa mit vaerelse er der et dejligt badekar, saa det vil jeg lige udnytte, mens jeg lytter til GOD musik (i modsaetning til koncerten i gaar - wow det var skidt - he he).

Indlaeget loed maaske ret skidt, og ja - det har ikke vaeret turens bedste par dage. Gramma sagde ogsaa mens jeg var der "Martin, I can't believe you haven't had a bad on your trip yet" - Det var jo saa ogsaa for godt til at vaere sandt. Ej, vejret er dejligt og maden er god, og jeg glaeder mig bare til at Couch Surfe igen. Det er den ulitmative maade at rejse paa.

Take Care allesammen!

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Martin
ville lige sende en lille hilsen til dig nu hvor du er så sprængfyldt med energi til at holde os ajour med hvad du går og laver. En særlig ting slog mig da jeg læste om din SF tur, har ikke læst alle dine blogs men jeg ved jo at du er en af de typer der formår at få det meste ud af alting:). På trods af det vil det altid være sværere at rejse alene, for du har ikke den ven ved siden af der kan opmuntre en i situationer som hostellet i SF, en ven der fx stadig er sjov at spille kort med efter 6. nederlag. Man er 95% afhængig af at møde dejlige mennesker, for det er sgu ret sygt at sidde alene hver aften. Vi er jo faktisk "kommet for at dans'"!!! Okay det blir en ret stener hilsen, har tømmermænd og orker ikke internet når solen skinner udenfor. Det korte og det lange er nok egentlig bare at jeg vil sige til dig at det jo hører med at finde ud af at være på egen hånd, med situationer hvor man udelukkende kan lytte til og stole på sig selv. Især når det gælder en anden kultur, det er sgu let nok i DK. Uanset hvad ønsker jeg dig rigtig rigtig god tur, hilsen en anden lonely traveller der seriøst ska have lært noget portugisisk inden brasilien!!!(det er sgu svært når man ikke snakker la lengua muy bien!!). Mange kys til dig

Unknown sagde ...

Chin up, Martin! Tag en tur i Chinatown og se paa klam mad, eller tag ud paa Berkeley og find nogle venner - det plejer du jo ikke have svaert ved!

Ej, haaber og tror snart du kommer til at nyde SF, kan ogsaa maerke paa dig at du er opsat paa at faa noget oplevet, nu hvor du er der! Du boer i det mindste finde ham der gademusikanten igen, og se om han har gjort karriere! Kan du huske ham og den video du lavede med ham - det var hoej hoej klasse!

Haaber du har og faar det godt derovre i Sunny California. Ved du hvad: Det VED jeg at du goer!!

Mange knus, Uffe