mandag den 7. april 2008

Svinefest, appelsinjuice og en hundehvalp

At rejse rundt i Ghana hos de lokale, spise fufu og sige godmorgen paa twi er een maade at rejse paa. En anden er at hooke up med en masse danske voluntoerer og drikke gin paa pose og spise cheeseburgers. Jeg har nu proevet begge dele.

Marie og jeg endte efter den store voluntoerfest (plus mig) i en bus med retning mod kysten. Vi koerte ved middagstid, og var foerst ved Ellis' Hide Out omkring kl. 22. Ejh, det var en lang tur, og inkluderede en skummel mand i gul morgenkaabe og en vej uden ende! Stedet vi endte op paa viste sig at vaere alt hvad man kunne droemme om, hvis man elsker rasta-negere, Bob Marley, Bountystrande og duften af den sjove slags graes. Meget laid-back, og helt forrygende. Vi sov i en hyggelig hytte, vaagnede op til friskpresset appelsinjuice og brugte ikke dagen paa andet end at tumle rundt i de formidable boelger, og nyde den ghanesiske sol. Moedte blandt andet end vanvittig mand med muslingeskaller i haaret og et grin der kunne spraenge trommehinder, der elskede at vise os de bedste boelger og som var taet paa at braekke ryggen da han skulle forsoege at lave baglaens salto. En helt perfekt dag, hvor min aftersun lotion dog viste sig at "come in handy".

Som I nok kan hoere er der ikke saa mange kulturelle og sociale overvejelser i mine indlaeg for tiden, hvilket skyldes to ting. At jeg den seneste tid har rejst med danskere, og at jeg nu har vaeret her i et stykke tid. Mange ting er ikke saa overvaeldende laengere, hvorfor det var rigtig godt at jeg fik lavet en del blogindlaeg i starten, saa jeg kan huske de mange ting der gjorde indtryk.

Vi vaagnede dagen efter vores "boelge-legedag" ret forslaaede og solbraendte, og efter en lille loebetur (jeg goer hvad jeg kan for at komme i form til Kili) fik vi vores morgenmad. Kort efter skulle vi tjekke ud, og helt spontant spoerger en af ejerne om Marie kan lide den hundehvalp hun sidder med paa skoedet. Hvis ja, maa hun faa den med, hvis ikke ville den doe inden alt for laenge. Meget lang historie og diskussion endte vi paa en tro-tro tilbage mod Cape Coast med en hund i skoedet. Den hedder Kwame og er den soedeste hundehvalp I kan forestille jer. Marie tager den med tilbage til boernehjemmet, hvor den helt sikkert vil faa det fantastisk.

Jeg tror jeg bliver i Cape Coast et par dage. Det er en meget charmerende by med en spaendende historie og dejlig atmosfaere. At det samtidig er den mest turistede by jeg har vaeret i skal jeg nok ogsaa klare. Men inden alt for laenge skal jeg mod Nsawam og tilbage til Jack.

Ti dage tilbage i Ghana. Verdens varmeste land - paa alle maader!

Pas paa jer selv og hinanden i Danmark, Bangkok, Cuba og hvor I ellers befinder jer. Knus herfra!

Ingen kommentarer: