So what's it like at 5895 m above sea level?

Now we know!

Ingen tvivl om at vores vanvittige ide om at bestige Afrikas hoejeste bjerg under hele min rejse har ligget som et ultimativt klimaks. For over fire aar siden aftalte Lasse og jeg at tage til Tanzania og vandre op langs Kilimanjaros skraaning, for til sidst at kunne staa i 5895 meters hoejde. Vi har i vores kaade ungdomsdage paa Vesterlund ikke haft den fjerneste ide om hvad vi skrev under paa, for rejsen op til Afrikas tag viste sig at vaere den stoerste fysiske og psykiske udfordring vi begge nogensinde har vaeret igennem.

Nu sidder vi saa paa et hotel i Arusha - Lasse paa vores vaerelse med en massoer, jeg her foran computeren i et forsoeg paa at give jer laesere en ide om hvad vi netop har vaeret igennem. Vi har foert dagbog under turen derop, men jeg tror den er en smule for intern og lidt for lang til at kunne skrive det hele herind paa bloggen. Det er dog ogsaa blevet til omkring 250 billeder under turen til toppen, saa vi haaber det kan give et indtryk. Ellers maa I glaede jer til at hoere genfortaellingen naar vi moedes face to face.


1. dag var en 3-timers lang tur gennem saerdeles frodig (regn?)skov. Masser af mos, lianer, hoeje traer, blomster, fugle, colobus-aber og dejlig oxygenholdig luft. Vores baerere, kok og guide viste sig at vaere godt selskab, og det var fantastisk at vaere i gang. Efter en laekker aftensmad (maden under turen har generel vaere overraskende god) faldt vi til ro paa Kilimanjaros skraaning uden den mindste anelse om hvilke udfordringer der ventede forude.

Paa andendagen kom vi rigtig i gang med en god gaatur paa omkring 7 timer. Vi erfarede hurtigt at naar folk siger at man paa Kili kommer igennem 4 aarstider paa 4 dage er det ganske rigtigt. Hurtigt blev traerne kortere, planterne mindre farverige og dyrelivet naesten ikkeeksisterende. Vi begyndte ogsaa saa smaat at kunne maerke at vores ben ikke foer har vaeret udsat for saa intens hike, og aklimatiseringsprocessen var ogsaa gaaet i gang hos os begge med alt hvad det indebaerer af hyppige tisseture, let hovedpine og utallige prutter (Lasse!).


Tredjedagen bragte os ikke meget hoejere op i hoejdemeter (fra cirka 3600 til 3800), men med et besoeg ved Lava Tower der laa godt over 4000 meter oh. fik vi os stadig en ordentlig gaatur op, og da vores guide fornemmede at regn var paa vej, ogsaa en ordentlig og umenneskeligt hurtig tur ned. Det var vores foerste egentligt moede med regnen, selvom vi besteg bjeget i regntiden. Det var ikke specielt sjovt, men synet dagen efter, hvor vi kunne se Kilimanjaros sneklaedte top (Kibo) foran os var det hele vaerd.

Fjerde dagen var vores sidste gaartur foer doedsruten mod toppen, og sidste dag med planter og vand. Foerst startede dagen med aegte rock-climbing, hvor vi af og til matte bruge begge haender til at hive os selv op. Derefter gik vi en vidunderligt smuk gaatur ned i Karanga Valley hvor vi fik fyldt vores vandflasker en sidste gang, og ellers gik mod Barafu Camp, hvores sidste camp inden Uhuru Peak (hoejeste punkt). Her fik vi en udsigt der ikke er til at beskrive, alt for meget sol, og en masse spil kort og popcorn. Vi lagde os til at sove omkring kl. 18, da vi vidste vi ville blive vaekket ved midnat for at tage de sidste (mange, mange) skridt mod toppen.

Det viste sig at vaere umuligt at sove ved Barafu, da vinden var usandsynligt haard. Vi fik maaske begge i alt tre kvarters soevn, hvorefter vi ikke fik andet end en kop te og 10 kiks, inden det gik mod toppen. Det var moerkt, men til vores held var der skyfrit og maanen lyste sporadisk vores rute op. Vinden var dog ikke pae vores side, og selvom det reelt var -12 grader virkede det meget meget koldere! (Hvis nogen fra spejdersport laeser dette indlaeg, sae skam jer over jeres uduelige varmeindlaeg til sko og handsker!!!) Faktisk var landskabet praecis som man kunne forestille sig hvis Peter Jackson fik til opgave at filme H.C. Andersens Snedronningen; Gysende koldt, storslaaet, smukt, eventyrligt og overvaeldende. Der var ikke andre end os og 3 amerikanere pae vej mod toppen, hvilket var fantastisk naar man hoerer om flere hundrede i hoejsaesonen. De foerste 3 timer gik super, og humoeret var hoejt. Men da vi kom op over de 5000 m blev luften tyndere, sneen tykkere, kroppen koldere og det hele virkede umuligt.
Hvert skridt var en kamp, og Lasse kaempede med begyndende hoejdesyge og jeg selv med mavekramper! For at beskrive det sidste stykke op til Stella Point ville det vaere noedvaendigt at slaa op i alle synonymordboeger fra Gad, Gyldendal og Politikens forlag under ulideligt, blande alle ord sammen, og kreere et helt nyt. Jeg kender simpelthen endnu ingen ord der kan beskrive den smaerte det er at traede i sneen i 5700 meters hoejde.
Det bliver dog noedvaendigt at finde ordboegerne frem en gang til, for den tilfredsstillelse det er at se solen staa op over Afrikas savanne med en fantastisk kammerat ved siden paa det hoejeste punkt paa kontinentet er, ja... netop ubeskrivelig. Det er kun ved at kaempe sig gennem 4 dages intens vandring at man kan erfare den foelelse - magisk!


Lasses hoejdesyge var blevet saa kraftig, at vi maatte skynde os ned tilbage til lejren i en lidt mere menneskelig hoejde. Til vores store overraskelse viste der sig at vaere et bobslaede-agtigt spor ned ad bjergets skraaning. Vores guide viste os hvordan, og vi fulgte efter. En meget besynderlig maade at afslutte den intense kamp - men fantastisk sjov! Tilbage i lejren fik vi lidt suppe og broed, og ellers beskeden om at vi efter to timers hvile skulle ud paa yderligere 3-4 timers vandring. I maa huske at vi paa dette tidspunkt ikke havde sovet mere end 45 minutter i 24 timer, og samtidig vaeret igennem den tidligere beskrevne gaatur. Det kan derfor ikke komme som nogen overraskelse at vi sov ganske, ganske godt da vi endelig kom til lejren.

Dagen efter fik vi endelig vores guldbelagte certifikat, og kunne hoppe ind i en Jeep paa vej tilbage til Arusha.

Konklusion: Kilimanjaro byder paa noget af det mest overvaeldende natur man kan forestille sig. At gaa paa hoejderyggen mellem to frodige dale og kunne se skyerne under sig i horisonten, er noget man ikke oplever mange andre steder her i verden. At vi valgte at gaa i low-season, betod at den berygtede slange af mennesker man har hoert om var ikkeesisterende. Regnen var ikke af betydning, og glaeden ved at kunne kigge tilbage mod Kibo og taenke "Vi klarede det" er dejlig.. meget meget dejlig! (Og de efterfoelgende mails og telefonopkald er unaegteligt lidt sjovere)


Jeg haaber I har faaet et lille indtryk af det eventyr vi har vaeret igennem. Oplevelserne dagene inden opstigningen er i oevrigt ogsaa vaerdige til blogindlaeg med alt hvad de indebar af mistet bagage, girafkys, cykeltaxi, afrikansk akrobatik, casinoer, skumle russere, stripbarer og grillkylling med en G4S medarbejder kl. 5 om natten ved receptionen i vores hotel - men det maa blive en anden gang :)

Store, varme hilsner fra Lasse og Martin