Tro det eller ej - navnet paa en canadisk by, hvor Kristina og jeg befinder os netop nu.
Vi har lige betalt for at overnatte i et hotel, med udsigt ud over nogle virkelig smukke bjerge. Vi koerte fra gramma i dag ved en 12-tiden, for at komme afsted med faergen over til Vancouver Island. Da vi kom til faergeafgangen (hedder det det?) viste det sig at koste 60$ hver vej. Vel egentlig ikke specielt dyrt, men lige lidt mere end vi havde regnet med. Saa i stedet valgte vi at koere ad "the sea to sky-highway" En ubeskriveligt smuk rute, der er lige praecis saa fantastisk og overvaeldende, som man oensker det her i Canada. Det var overskyet et godt stykke op ad ruten, men pludselig klarede det op, og solen straalede ned over de sneklaedte bjerge, der rejste sig op af havet. Vi spiste vores sandwich ved en lille soe, og froes ad h***** til naar vi ikke sad i solen. Det gjorde vi dog det meste af tiden, og noed det bjergtagende landskab!
Nu er vi saa kommet til Squamish, der er en virkelig klassisk amerikansk mountain-town. Taenk Deer Hunter moeder South Park og Brokeback mountain. Saa har du denne by, der ligger omringet af smukke bjerge og vand. Med de obligatoriske Tim Hortons, Wendy's, A&W og McDonald's restauranter. Det var skoent at vaere paa roadtrip med min soester, selvom jeg havde glemt ALT til turen - vandrestoevler, haandklaede, ekstra kamerabatteri, varm bluse etc. Men det goer ingenting naar man endelig oplever lige det man forventer sig af Nordamerika.
I gaar var vi down-town Vancouver, hvilket var super-super fedt. Vi tog the sky train derind, og noed udsigten med bjergene i baggrunden og de flotte hoejhuse. Spiste paa fantastisk kinesisk restaurant i China Town, shoppede i laekre butikker, og lige inden det blev moerkt tog vi op i et 170 meter hoejt udkigstaarn. Slet ikke paa hoejde med Eiffeltaarnets mere end 300 meter, eller CN towers naesten 500, men med naesten samme fornemmelse. Det var helt fortryllende at se byen forvandle sig til en milliard smaa lys, mens solen gik ned bag bjergene. Jeg tog nogle virkelig gode billeder, som jeg haaber paa snart at kunne vise jer! Det var en dejlig tur downtown, og det er helt sikkert ikke sidste gang jer er dernede!
Har snakket med Linda, Wayne, Ariane og Matt. I foerste omgang tager jeg over til Linda og Wayne, og bliver hos dem en uges tid. Haaber paa at kunne tage med Ariane og Hans (hendes kaereste) op til Whistler i den efterfoelgende weekend, vil gerne proeve kraefter med snowboarding. Matt har skrevet at jeg er meget velkommen til at bo hos ham en uges tid, saa det bliver nog ugen efter.
Alt er rigtig rigtig godt herovre, lige som (eller maaske bedre end) forventet.
Haaber DK er dejligt, vi skrive ved!
PS> I morgen skal vi ud og se paa oerne (Bald Eagles) det bliver stort!
onsdag den 16. januar 2008
mandag den 14. januar 2008
Morgenmad, antikvariat, indkoeb ... - og nu er klokken 3
Jeg er overrasket over hvor hurtigt dagene gaar herovre. Gramma snakker altid om, at hun laver meget lidt i loebet af en dag. Vi er dog hurtige til at faa lavet nogle planer, og stille og roligt gaar dagene.
I gaar skinnede solen endelig, og Kristina og jeg var ude at gaa en dejlig tur i Langley Park. Vi foelte os rigtig gamle, da vi kiggede paa memorial-baenke, og fodrede aender med medbragte fuglefroe. Om aftenen forkaelede vi vores Gramma med god mad, hvilket hun var virkelig glad for. Vi spillede lidt shuffleboard nede i "the games room" mens vi lyttede til Moonligt Serenade fra den gamle pladespiller. En sang hende og Papa aabenbart dansede til som den foerste til deres bryllup. Vi far en maaaasse anekdoter fra gamle dage. Nogle af dem op til flere (laes 15) gange... Men saa er der i det mindste ikke fare for at vi glemmer dem.
Vi hygger os virkelig i dette langsomme tempo, hvilket passer mig glimrende. Vi var lige forbi et turistkontor, hvor vi fik nogle forskellige brochurer, da Kristina og jeg skal downtown Vancouver i morgen, og paa en mini-road-trip i overmorgen. Jeg fik virkelig blod paa tanden for den naeste maaneds tid, da jeg saa billederne paa folderne. Snescooterture, langrendsski, paa kaelk bag slaedehunde, maaske alpinski og meget meget mere. Jeg glaeder mig virkelig! Saa desuden lige at vejret i LA lige nu er skyfrit med 25 graders varme.. ikke daarligt!
udenrigsministeriet fraraader stadig at man rejser til Kenya. Jeg er spaendt paa hvordan det udvikler sig dernede, da det som bekaendt er et land jeg skal besoege en del i loebet af min rejse! Jeg haaber det bliver bedre.
Haaber alt er godt i Danmark (og London, Zanzibar og hvor ellers folk laeser med fra).
Vi skrives ved, hilsen Martin
I gaar skinnede solen endelig, og Kristina og jeg var ude at gaa en dejlig tur i Langley Park. Vi foelte os rigtig gamle, da vi kiggede paa memorial-baenke, og fodrede aender med medbragte fuglefroe. Om aftenen forkaelede vi vores Gramma med god mad, hvilket hun var virkelig glad for. Vi spillede lidt shuffleboard nede i "the games room" mens vi lyttede til Moonligt Serenade fra den gamle pladespiller. En sang hende og Papa aabenbart dansede til som den foerste til deres bryllup. Vi far en maaaasse anekdoter fra gamle dage. Nogle af dem op til flere (laes 15) gange... Men saa er der i det mindste ikke fare for at vi glemmer dem.
Vi hygger os virkelig i dette langsomme tempo, hvilket passer mig glimrende. Vi var lige forbi et turistkontor, hvor vi fik nogle forskellige brochurer, da Kristina og jeg skal downtown Vancouver i morgen, og paa en mini-road-trip i overmorgen. Jeg fik virkelig blod paa tanden for den naeste maaneds tid, da jeg saa billederne paa folderne. Snescooterture, langrendsski, paa kaelk bag slaedehunde, maaske alpinski og meget meget mere. Jeg glaeder mig virkelig! Saa desuden lige at vejret i LA lige nu er skyfrit med 25 graders varme.. ikke daarligt!
udenrigsministeriet fraraader stadig at man rejser til Kenya. Jeg er spaendt paa hvordan det udvikler sig dernede, da det som bekaendt er et land jeg skal besoege en del i loebet af min rejse! Jeg haaber det bliver bedre.
Haaber alt er godt i Danmark (og London, Zanzibar og hvor ellers folk laeser med fra).
Vi skrives ved, hilsen Martin
lørdag den 12. januar 2008
At Gramma's house in Canada!
Efter lidt "opvarmningsindlaeg" er den her endelig - den forste rejsemail fra mig.
Jeg sidder paa et bibliotek 500 meter fra Grammas (ved godt jeg burde skrive Grandma, men har altid stavet det Gramma, saa det kan jeg ikke lave om paa) lejlighed sammen med Kristina, og har faaet lov til at laane en computer, af en virkelig sod dame/pige, der til forveksling ligner de der smaa trolde med pjusket haar i neon farver. Her er dejlig stille og roligt, ligesom resten af Langley (i hvert fald det vi har oplevet). Til de af jer der ikke har vaeret her, kan Langley bedst beskrives som en klassisk canadisk/amerikansk forstadsby med alt hvad dertil hoerer af McDonald's Starbucks, Malls, overvaegtige kassedamer og dele af byen med et "Drive slowly - Senior area"-skilt (hvor Gramma bor). Det er helt ned i tempo, hvilket passer mig og Kristina ganke fint. Yesterday "we really got a lot of thing done", efter vi havde hentet benzin, spist frokost, vaeret paa hospitalet med gramma (i 15 min) og koebt oel - he he. Det er rigtig dejlig med den ro, og det er naturligvis skoent at se den gamle dame igen. Hun har det efter omstaendighederne helt fint. Jeg har vaeret ude at loebe de to morgener, hvilket er min plan for hele rejsen - dejligt!
Rejsen herover gik rigtig godt (virkelig). Vi kom liiiiige lidt for sent til lufthavnen, men kom afsted, og var hurtigt i London, hvor vi efter et par timer var med flyet paa vej til Vancouver. Efter at vaere gaaet igennem 1st class og business class, kom vi ned til vores economy class, hvor saederne og fjernsynsskaermene er ca. halvt saa store :). Men vi foelte os virkelig godt behandlet og jeg kan stadig synes det er fantastisk at faa gratis mad og vin, selvom jeg ved vi har betalt for det med billetten. Vi hyggede os, saa lidt film og faldt i soevn. Da vi vaagnede var der morgenmad, og vi var i Vancouver. Blev hentet af Stephen og var hos Gramma kort efter.
Det er dejligt at vaere afsted, og har lige skrevet med Ariane (som jeg skal op i bjergene sammen med). Der er helt sikkert plads til mig, saa jeg glaeder mig meget til at skulle afsted med dem. VI skal over til Stephen og France i aften (onkel og tante). Det bliver hyggeligt, og dejligt at se de to drenge igen.
Jeg haaber det gaar godt i Danmark.
Hils omkring - vi snakkes ved inden laenge!
Jeg sidder paa et bibliotek 500 meter fra Grammas (ved godt jeg burde skrive Grandma, men har altid stavet det Gramma, saa det kan jeg ikke lave om paa) lejlighed sammen med Kristina, og har faaet lov til at laane en computer, af en virkelig sod dame/pige, der til forveksling ligner de der smaa trolde med pjusket haar i neon farver. Her er dejlig stille og roligt, ligesom resten af Langley (i hvert fald det vi har oplevet). Til de af jer der ikke har vaeret her, kan Langley bedst beskrives som en klassisk canadisk/amerikansk forstadsby med alt hvad dertil hoerer af McDonald's Starbucks, Malls, overvaegtige kassedamer og dele af byen med et "Drive slowly - Senior area"-skilt (hvor Gramma bor). Det er helt ned i tempo, hvilket passer mig og Kristina ganke fint. Yesterday "we really got a lot of thing done", efter vi havde hentet benzin, spist frokost, vaeret paa hospitalet med gramma (i 15 min) og koebt oel - he he. Det er rigtig dejlig med den ro, og det er naturligvis skoent at se den gamle dame igen. Hun har det efter omstaendighederne helt fint. Jeg har vaeret ude at loebe de to morgener, hvilket er min plan for hele rejsen - dejligt!
Rejsen herover gik rigtig godt (virkelig). Vi kom liiiiige lidt for sent til lufthavnen, men kom afsted, og var hurtigt i London, hvor vi efter et par timer var med flyet paa vej til Vancouver. Efter at vaere gaaet igennem 1st class og business class, kom vi ned til vores economy class, hvor saederne og fjernsynsskaermene er ca. halvt saa store :). Men vi foelte os virkelig godt behandlet og jeg kan stadig synes det er fantastisk at faa gratis mad og vin, selvom jeg ved vi har betalt for det med billetten. Vi hyggede os, saa lidt film og faldt i soevn. Da vi vaagnede var der morgenmad, og vi var i Vancouver. Blev hentet af Stephen og var hos Gramma kort efter.
Det er dejligt at vaere afsted, og har lige skrevet med Ariane (som jeg skal op i bjergene sammen med). Der er helt sikkert plads til mig, saa jeg glaeder mig meget til at skulle afsted med dem. VI skal over til Stephen og France i aften (onkel og tante). Det bliver hyggeligt, og dejligt at se de to drenge igen.
Jeg haaber det gaar godt i Danmark.
Hils omkring - vi snakkes ved inden laenge!
mandag den 7. januar 2008
Endelig en seriøs countdown!
Nu gælder det sgu for alvor. Når jeg står op om lidt har jeg tre dage tilbage inden jeg står i lufthavnen og bliver befamlet af store mænd med små maskiner, med besked om at fjerne negleklipperen fra lommen. På vej mod en ufatteligt lang rejse til nogle af de mest interessante destinationer i verden.
Dagen i dag har været ret hektisk. Mødte som sædvanen befaler det kl. 7 på båden, klar til at pudse messing og støvsuge loft. Efter at have snakket med den ghanesiske ambassade, fandt jeg ud af at jeg hurtigst muligt skulle komme København, for at få ordnet mine visum-papirer, og derfor fik jeg hurtigt pakket mine ting, og sagt farvel til folk, for at komme hjem, hente pas, og hoppe på toget til kbh. Desværre viste det sig (da jeg var kommet hjem) at jeg ikke ville kunne nå at komme til København førend de lukkede dørene. Så jeg måtte sende mine oplysninger med posten, og satse på at de kommer frem inden i morgen kl. 12. Ellers er jeg lidt på røven når jeg kommer til Ghana.
Jeg læste med stor spænding Uffe og Mikkels blog. Det lyder virkelig til at være helt fantastisk - også at dømme efter vejrudsigten for Zanzibar. Det lyder til at flyveturen var lidt (meget) problematisk. Jeg er spændt på hvordan alle mine flyveture kommer til at foregå. Jeg har en blanding af elektroniske billetter og "papirbilletter" og skal både rejse med SAS, British Airways, Air New Zealand, Kenya Airwaves, Ethiopian Airlines i alle mulige forskellige lufthavne rundt omkring i verden. Eftersom jeg har forsøgt at gøre min rejse så billig som muligt er der en del ventetider og omveje for at komme til de forskellige destinationer. Jeg håber naturligvis på det bedste :)
Jeg har fået købt alle de ting jeg skal bruge til rejsen, og er efterhånden ved at være helt klar til at skulle afsted. Lasse er ved at få styr på det hele mht. bjergbestigningen, hvilken jeg glæder mig ufatteligt meget til. Nu alle mine ting bare lige pakkes ned på meget lidt plads og forhåbenligt veje under 23 kilo. Alt det skal nok lykkes, så jeg kan komme væk fra det danske sjap-vejr, og komme over til det canadiske... sjap-vejr ;) (vejrudsigten for Vancouver ligner vejrudsigten for Brædstrup til forveksling). Glæder mig dog virkelig meget til at komme op i de canadiske bjerge og se dem beklædt med sne. Jeg har "kun" været i den storslåede natur omkring forår, og det bliver fascinerende at se det hele som man rigtig forestiller sig det kolde Canada! Desuden var jeg inde og tjekke koncertkalenderen for byen. Det ser lækkert ud, med bl.a. Yeah Yeah Yeahs, Feist, Hot Hot Heat, Editors, SIA og Lionel Ritchie (hm..). YEAH!
Vi skrives ved!
Dagen i dag har været ret hektisk. Mødte som sædvanen befaler det kl. 7 på båden, klar til at pudse messing og støvsuge loft. Efter at have snakket med den ghanesiske ambassade, fandt jeg ud af at jeg hurtigst muligt skulle komme København, for at få ordnet mine visum-papirer, og derfor fik jeg hurtigt pakket mine ting, og sagt farvel til folk, for at komme hjem, hente pas, og hoppe på toget til kbh. Desværre viste det sig (da jeg var kommet hjem) at jeg ikke ville kunne nå at komme til København førend de lukkede dørene. Så jeg måtte sende mine oplysninger med posten, og satse på at de kommer frem inden i morgen kl. 12. Ellers er jeg lidt på røven når jeg kommer til Ghana.
Jeg læste med stor spænding Uffe og Mikkels blog. Det lyder virkelig til at være helt fantastisk - også at dømme efter vejrudsigten for Zanzibar. Det lyder til at flyveturen var lidt (meget) problematisk. Jeg er spændt på hvordan alle mine flyveture kommer til at foregå. Jeg har en blanding af elektroniske billetter og "papirbilletter" og skal både rejse med SAS, British Airways, Air New Zealand, Kenya Airwaves, Ethiopian Airlines i alle mulige forskellige lufthavne rundt omkring i verden. Eftersom jeg har forsøgt at gøre min rejse så billig som muligt er der en del ventetider og omveje for at komme til de forskellige destinationer. Jeg håber naturligvis på det bedste :)
Jeg har fået købt alle de ting jeg skal bruge til rejsen, og er efterhånden ved at være helt klar til at skulle afsted. Lasse er ved at få styr på det hele mht. bjergbestigningen, hvilken jeg glæder mig ufatteligt meget til. Nu alle mine ting bare lige pakkes ned på meget lidt plads og forhåbenligt veje under 23 kilo. Alt det skal nok lykkes, så jeg kan komme væk fra det danske sjap-vejr, og komme over til det canadiske... sjap-vejr ;) (vejrudsigten for Vancouver ligner vejrudsigten for Brædstrup til forveksling). Glæder mig dog virkelig meget til at komme op i de canadiske bjerge og se dem beklædt med sne. Jeg har "kun" været i den storslåede natur omkring forår, og det bliver fascinerende at se det hele som man rigtig forestiller sig det kolde Canada! Desuden var jeg inde og tjekke koncertkalenderen for byen. Det ser lækkert ud, med bl.a. Yeah Yeah Yeahs, Feist, Hot Hot Heat, Editors, SIA og Lionel Ritchie (hm..). YEAH!
Vi skrives ved!
tirsdag den 1. januar 2008
Ud i verden alene? Tjah...
Jeg får ofte stillet spørgsmålet om jeg rejser alene ud i verden. Jeg må jo svare ja, eftersom jeg har købt billetterne alene, og som udgangspunkt ikke skal rejse rundt med en kammerat. Men efterhånden viser det sig, at den store dannelsesrejse alene rundt på to af verdens kontinenter vel nærmest bliver 5 måneders venne/familie besøg. Min rejse starter med en flytur sammen med min søster Kristina over for at besøge min mormor, onkel, tante og fætre. Efter Kristina rejser hjem, skal jeg være hos mine gode venner fra Vancouver. Senere kommer Annie og Kristina over, og inden jeg rejser mod syd, kigger min mor gudhjælpemig også forbi. :) Jeg får en pause fra alle Danskere i Seattle og San Francisco, men i LA mødes jeg med Andrea og Anna. Ved mellemlandingen i London mødes jeg kort med Christian fra gym - hvorefter jeg i Ghana skal mødes med Marie fra Båden. I Kenya med Lasse fra efterskolen og helt til sidst på rejsen skal jeg stadig omgives af danskere når jeg mødes med Uffe og Mikkel fra gymnasiet på Zanzibar.
Det er sgu lidt ynkeligt er det ikke? :) - Ej, det er helt fantastisk, og det er helt vanvittigt det kan lade sig gøre for mig at få min egen rejse, og samtidig kunne dele oplevelserne med en masse mennesker jeg kender - god timing!
Har lige sagt farvel til Mikkel og Uffe, der smutter i overmorgen. Rejsen rykker virkelig meget tæt på! 9 dage, så sidder jeg i flyet med Kristina på vej over til sneen i British Columbia. Jeg glæder mig som en gal, og det er helt vidunderligt at læse hvordan jeg vil kunne overnatte for $5 i en hytte på stranden i Ghana - det bliver smukt. Tragisk er det derimod at læse om situationen i Kenya. En skam at et så blomstrende land går så voldsomt et skridt tilbage. Situationen lige nu er kaotisk, men det lægger sig forhåbentligt inden d. 13. marts, hvor jeg træder på den kenyanske jord.
Det var alt for nu. Jeg skriver nok lige lidt igen inden jeg smutter, men ellers er der ikke lang tid til udsigten af atlanterhavet fra en flyvemaskine.
Hilsen Martin
Det er sgu lidt ynkeligt er det ikke? :) - Ej, det er helt fantastisk, og det er helt vanvittigt det kan lade sig gøre for mig at få min egen rejse, og samtidig kunne dele oplevelserne med en masse mennesker jeg kender - god timing!
Har lige sagt farvel til Mikkel og Uffe, der smutter i overmorgen. Rejsen rykker virkelig meget tæt på! 9 dage, så sidder jeg i flyet med Kristina på vej over til sneen i British Columbia. Jeg glæder mig som en gal, og det er helt vidunderligt at læse hvordan jeg vil kunne overnatte for $5 i en hytte på stranden i Ghana - det bliver smukt. Tragisk er det derimod at læse om situationen i Kenya. En skam at et så blomstrende land går så voldsomt et skridt tilbage. Situationen lige nu er kaotisk, men det lægger sig forhåbentligt inden d. 13. marts, hvor jeg træder på den kenyanske jord.
Det var alt for nu. Jeg skriver nok lige lidt igen inden jeg smutter, men ellers er der ikke lang tid til udsigten af atlanterhavet fra en flyvemaskine.
Hilsen Martin
Abonner på:
Kommentarer (Atom)
