Ud i verden alene? Tjah...

Jeg får ofte stillet spørgsmålet om jeg rejser alene ud i verden. Jeg må jo svare ja, eftersom jeg har købt billetterne alene, og som udgangspunkt ikke skal rejse rundt med en kammerat. Men efterhånden viser det sig, at den store dannelsesrejse alene rundt på to af verdens kontinenter vel nærmest bliver 5 måneders venne/familie besøg. Min rejse starter med en flytur sammen med min søster Kristina over for at besøge min mormor, onkel, tante og fætre. Efter Kristina rejser hjem, skal jeg være hos mine gode venner fra Vancouver. Senere kommer Annie og Kristina over, og inden jeg rejser mod syd, kigger min mor gudhjælpemig også forbi. :) Jeg får en pause fra alle Danskere i Seattle og San Francisco, men i LA mødes jeg med Andrea og Anna. Ved mellemlandingen i London mødes jeg kort med Christian fra gym - hvorefter jeg i Ghana skal mødes med Marie fra Båden. I Kenya med Lasse fra efterskolen og helt til sidst på rejsen skal jeg stadig omgives af danskere når jeg mødes med Uffe og Mikkel fra gymnasiet på Zanzibar.

Det er sgu lidt ynkeligt er det ikke? :) - Ej, det er helt fantastisk, og det er helt vanvittigt det kan lade sig gøre for mig at få min egen rejse, og samtidig kunne dele oplevelserne med en masse mennesker jeg kender - god timing!

Har lige sagt farvel til Mikkel og Uffe, der smutter i overmorgen. Rejsen rykker virkelig meget tæt på! 9 dage, så sidder jeg i flyet med Kristina på vej over til sneen i British Columbia. Jeg glæder mig som en gal, og det er helt vidunderligt at læse hvordan jeg vil kunne overnatte for $5 i en hytte på stranden i Ghana - det bliver smukt. Tragisk er det derimod at læse om situationen i Kenya. En skam at et så blomstrende land går så voldsomt et skridt tilbage. Situationen lige nu er kaotisk, men det lægger sig forhåbentligt inden d. 13. marts, hvor jeg træder på den kenyanske jord.

Det var alt for nu. Jeg skriver nok lige lidt igen inden jeg smutter, men ellers er der ikke lang tid til udsigten af atlanterhavet fra en flyvemaskine.

Hilsen Martin