tirsdag den 29. januar 2008

Tanker

En rejse der foregaar paa denne maade, hvor jeg har forholdsvis meget tid de forskellige steder, og dermed ogsaa tid til en gang i mellem at falde helt til ro, og vel naemest kede sig en smule, giver anledning til virkelig mange tanker. Jeg har min lille sorte bog, jeg fik fra min soester og hendes kaereste, har vaeret et godt sted at skrive mange af tankerne ned, men det viser sig, at jeg har vaennet mig saa meget til at skrive paa computer, at det er langt hurtigere for mig. Nu sidder jeg her ved Patricks computer, og synes lige jeg vil bruge lidt tid inden jeg gaar i seng paa at faa nedfaeldet nogle af tankerne.

Det er helt ufatteligt, hvordan det langt om laenge er gaaet op for folk, at vi virkelig lever paa den samme meget skroebelige planet (saa patetisk som det end lyder). Folk gaar virkelig overraskende meget op i den globale opvarmning, og er generelt meget oekologisk opmaerksomme. Det har taget lang tid, og det har vaeret et langt sejt traek for mange, men det lader virkelig til at der er ved at ske noget i folks bevidsthed. Der er jo heller ikke rigtig nogen diskussion laengere, og det er skraemmende at foelge med i, hvordan den globale opvarmning, eller rettere globale klimaforandring paavirker naermest alle de steder jeg rejser. Her i Canada har de i aar haft langt mere sne end de plejer. Baade alle skisportsstederner og bjergene, men ogsaa her i Vancouver, der ellers ikke er kendt for at faa specielt meget sne, har faaet betragteligt mere end saedvanligt. Saa sent som i gaar nat sneede det ca. 15 cm lige her hvor vi bor. Aabenbart skabes der nogle specielle tryk i atmosfaeren over stillehavet pga. den hoejere globale temperatur, der betyder at temperaturen falder over det nordlige amerika, samtidig med at mere fugt driver ind vestfra, hvilket resulterer i den megen sne. Samtidig med at det sker, hoerer jeg om en usaedvanlig mild dansk vinter med 7-8 grader og saagar vintergaekker allerede. for et halvt aar siden, oplevede Ghana foerst enorm toerke, og senere en kaempe oversvoemmelse i den nordlige del, sandsynligvis pga. den globae klimaforandring.

Jeg gaar selv og forsoeger at vaere saa opmaerksom paa problemet som mulig, og forsoeger saa vidt muligt at goere noget aktivt. Koebe de rette produkter, slukke for lyset og generelt diskutere problemet med en masse mennesker. Men ofte kommer jeg til den meget uheldige konklussion, at jeg selv er en af de allerstoerste syndere. I halvandet aar koerte jeg til skole i en staerkt forurenende varevogn, hvilket jeg sagtens kunne have undladet, jeg er storforbruger af elektriske produkter som TV, Computer, Stereoanlaeg osv, der alle bruger en masse stroem og samtidig har jeg aldrig vaeret saerlig opmarksom paa at opdele affald som det anbefales. Jeg faar ikke som saadan daarlig samvittighed, men det er bare tankevaekkende hvor kaempe stor en kamp vi staar over for, naar folk som jeg, der gerne vil aendre kursen, i bund og grund naesten ingen forskel goer. Det er naemt at sige, jamen det er ogsaa de store mega koncerner der forurener mest, og mit lille CO2 bidrag goer alligevel ingen forskel, men saa er der det klassiske modargument "mange baekke smaa...". Om ikke andet, saa er det i hvert fald en problematik der har fanget min opmaerksomhed, og jeg saetter virkelig min lid til at verdens ledere kan finde en mulig loesning paa problemet naar Connie og co. inviterer til moede i KBH. Desuden laeste jeg lige, at folk forurener betragteligt mindre naar de er paa festivaler, ogsaa naar man regner brugen af lyd og lys med... Saa med mine festivaler har jeg vel afholdt folk fra at forurene lige saa meget som de plejer, i hvert fald i 2 dage :). Naar vi samles foerste weekend i august i aar, bliver det desuden uden musik og lys, saa dermed kan vi vaere endnu bedre venner med naturen, og pudse vores glorie bare en lille smule.

Puha, det bliver langt det her - ogsaa laengere end jeg havde regnet med. Jeg har en masse andre tanker inde bag kraniet for tiden, og jeg vil meget gerne dele dem med jer en anden gang, men nu synes jeg at jeg har kastet nok tilfaeldige og vel ikke saeligt spaendende ord ud for denne gang, saa jeg vil logge af...

Hov, ja... jeg bor hos Matt, hans kaereste Megan og deres to kammerater i et hus taet paa downtown lige nu. Det er et typisk kollektiv som man forestiller sig det med vandpipe, lyskaeder, roegelse, Janis Joplin LP'er, oekologiske tortilla chips og en Xbox 360 (fordi ingen hippier under 25 helt kan gennemfoere ideerne :) Det er super hyggeligt, og koldt (fordi idealisterne vil skaane miljoet, hvilket jvf. mine tanker vel egentlig er ret godt) men ja - rigtig koldt men med jasminduft overalt mmm! Har spillet Nintendo DS med Matt i dag, hvilket var usandsynligt morsomt! Jeg elsker Nintendo af hele mit hjerte, ogsaa selvom de aabenbart er et af de elektronik firmaer der sammen med Panasonic (mit kamera) forurener allermest. For helvede det er ikke nemt baade at skaane miljoet og have det sjovt. pis! Omraadet er ogsaa saadan rigtig INGEN McDonalt eller Starbucks og der findes kun uafhaengige smaa bryggerier, restauranter, butikker og cafeer med hjemmelavede logoer, genbrugspap og folk med dreadlocks og piercinger bag skranken. Rigtig hyggeligt og rigtig skaevt. Tager du ikke til Amsterdam tager du aabenbart til Vancouver - hm..!

Tanke: - At jeg til at begynde med skrev at det endelig er gaaet op for folk at den globale opvarmning er en serioes trussel haenger maaske ogsaa sammen med at jeg netop bor i dette kvarter (hm... clever Martin!)

Naa, men sengen kalder, saa jeg smutter derind og faar varmen. I morgen skal jeg ned i en stor park, i overmorgen ud til Gramma, fredag til koncert med MGMT (yeah!) og soendag morgen smutter vi til Whistler - saaaaaa fedt! Lad mig lige til sidst anbefale Mikkel og Uffes blog (se link til hoejre) - det lyder til de oplever lidt af hvert!

Store hilsner herfra, og godmorgen til jer.

Ingen kommentarer: