Christian siger, at i det kommer til at lyde helt vildt godt, naar vi i pressematerialet til vores nye projekt, kan skrive at jeg fremlagde projektet da jeg var i gang med min verdensrejse, og Christian var bosat i London. Jeg kan ikke sige meget om projektet endnu, andet end at det virkelig har potentiale, og at det involverer rejecocktails, haandboldhaller og eventuelt en Ludvig Holberg reference. Meget sjovt, og meget ambitioest!
Jeg er nu endelig ved en computer hvor jeg kan faa skrevet nogle mere uddybende indlaeg. Jeg har ikke lige mit USB-kabel ved mig, men jeg tror jeg faar overfoert nogle billeder inden laenge. Mit kamera er stadig min bedste ven, og jeg har faaet nogle geniale skud i kassen. (I ved - vidvinkel og 10x zoom hvis ikke jeg har fortalt om det, he). Anyways, jeg ved ikke om det her bliver det geniale indlaeg jeg har snakket saa meget om, og jeg har lige sagt til Christian, at jeg mere eller mindre giver op. Min idé om det perfekte indlaeg er blevet min haemsko, og har (som I sikkert har laest) resulteret i nogle mere eller mindre ubrugelige indlaeg, hvor jeg undskylder for en undskyldning, og derefter undskylder for den undskyldning jeg undskyldte for. Min kreative skriveproces er gaaet i staa, i takt med at jeg oplever flere og flere sjove og spaendende ting, som jeg har lyst til at skrive om. Derfor vender jeg fra dette indlaeg tilbage til de gode gamle blogdage, hvor jeg skrev indlaeg med mening og substans, som Farfar vil have lyst til at printe ud, og som giver jer et indtryk af hvad jeg gaar og laver. Nu har jeg i oevrigt ogsaa faaet et 12-tal af begge blog-politibetjente! :)
Der er sket en del de sidste par dage. Andrea, Anna og jeg fortsatte vores tema-dage i Hollywood. Temaet var "glaeden ved at spise mad". Et fantastisk tema, hvor vi var paa en del besoeg hos den lokale groenthandler, og fik verdensklasse mango, ananas og jordbaer. Jeg var i oevrigt ved en butik, hvor jeg, da jeg kom til kassen, fandt ud af jeg ikke havde mit VISA kort med. Heldigvis havde jeg 18 dollars i cash, og fik forklaret kassemanden, at jeg maaske ikke kunne betale for alle mine varer. Damen bag mig hoerte det, og tilboed at hjaelpe mig hvis det skulle blive noedvendigt. Da det viste sig at jeg havde koebt for 17,50 dollar, skulle jeg jo ikke bruge hendes hjaelp, men alligevel tog hun "next customer" skiltet vaek, og tilboed at betale for det hele. Wauw det var saa fedt. Selvom det for hende sikkert ikke var saerligt mange penge (giving the fact that she was living in Hollywood, duftede af Chanel og at hun koebte to flasker Pinot Noir og nogle friske oliven), men den hjaelp faldt det helt rigtige sted paa det helt rigtige tidspunkt, og jeg endte med at sige thank you so much saa mange gange at hun naesten blev noedt til at stoppe mig. "Consider it a merry christmas" sluttede hun, inden jeg med et stort smil paa laeben skyndte mig hjem for at fortaelle den gode historie til Anna og Andrea. Jeg har besluttet mig for at jeg selv vil goere det samme, naar jeg en gang faar rigtig mange penge! Aftensmaden var god, og det var dejligt at lave mad til nogen der saetter pris paa det.
Anna, Andrea brugte generelt det meste af tiden i Hollywood paa at leve the sweet life, og ikke saa meget andet. To af aftenerne endte vi med at blive ret berusede sammen med vores forskellige vaerelseskammerater. Foerste aften viste det sig at der var gratis oel ved soester-hostelet. Anna fik vist at hun er mega sej til at spille pool, jeg fandt ud af at Light oel i USA ikke betyder ingen alkohol, men faerre kulhydrater. En sjov aften, hvor jeg fuckede en masse af mine ellers fremragende korttrick up, og hvor vores vaerelseskammerat med meget stemte s'er hjalp os med at koebe alkohol, og senere paa aften scorede en fransk fyr, som han selv synes var meeega laekker (Andrea og Anna var flade af grin, da de fandt ud af at det var ham den lille, der altid spoerger efter en gaffel ude i koekkenet). Vores hostel var ret fint, selvom vores toej endte med at stinke af helvedes til, efter festerne i kaelderen hvor alle folk roeg. Vi skulle paa et tidspunkt flytte vaerelse, og endte sammen med to fyre fra London, hvis accent det lige tog os lidt tid foer vi forstod. Den ene fik aldig lov at snakke, og den anden kaldte mig George Michael, elskede jordbaer, laerte at sige "Det holder 100", og blev raabt af af Kanye West i en limousine.
Jeg smuttede fra LA onsdag, og fik tilbudt at udskyde min rejse med en dag, faa daekket hotel og mad, samt faa 400 $. Jeg taenkte at det ikke ville goere en stor forskel om jeg kom en dag senere til London, men da jeg sagde ja, viste det sig at de ikke havde brug for at jeg flyttede alligevel. Lidt en skam, da jeg godt kunne bruge de 400 dollars. Anyways, jeg kom til Londong til tiden, men desvaerre var min baggage gaaet direkte til Kenya Airways. Det tog en helvedes masse tid at finde min baggage, og jeg for frem og tilbage mellem terminaler, skranker, British Airways, KLM, Air New Zealand og en masse sikkerhedsfolk. Endelig fik jeg dog min baggage, og kunne komme paa undergrunden og ud til Christian, der ventede i regnen. Vi var paa pub crawl i gaar aftes, hvor jeg fik liiiiige lovlig mange oel. Jeg har det dog rigtig fint i dag, da Christian gav mig en eller anden vidunderpille i gaar aftes. I oevrigt saa jeg the Travel Bookstore fra Notting Hill, spiste Fish'n'Chips, og rejste med tubben. Jeg foeler mig meget Londonsk, og nu skal Christian og jeg snart til et eller marked, saa jeg faar det hele med. Det er meget maerkeligt at vaere saa taet paa hjemme, og igen se saa mange folk med halstoerklaeder, saa mange hvide mennesker, og opleve de nordeuropaeiske temperaturer. Det er dog super fedt at det "worked out", saa jeg kan faa set Christian, og Lene og Mai, der ogsaa er herovre. Mine Ghana planer er lidt ustabile lige nu, da en af dem jeg skal couchsurfe hos ikke har svaret paa mine mails, men det skal nok gaa. Jeg glaeder mig vildt meget til at opleve det smukke kontinent, og haaber at jeg kan klare varmen.
Jeg vil smutte nu, og kan maerke at det er dejligt at vaere tilbage i det gode gamle blogunivers. Haaber politiet kan klare det.
Vi skrives ved.
lørdag den 15. marts 2008
fredag den 14. marts 2008
Pladder
Okay - jeg blev lige lidt sentimental under sidste indlæg, men jeg håber ikke i blev stødt. I kender mig, og i kender til mine flæbende tendenser, og jeg vil som sådan ikke forsøge at skrue ned. Men jeg kan se, at det nok ikke havde den store interesse, og jeg vil forsøge at gemme flere af den slags tanker til min dagbog (som jeg i oevrigt har gjort med ret mange uvedkommende overvejelser).
Naa nok med undskyldningerne. Presset bliver stoerre dag for dag, og nu er jeg langt om laenge ved en computer, hvor jeg har mere eller mindre ubegrænset brug (hos Christian i London), Mikkel har lige lavet et verdensklasse indlæg, og kommentarerne paa mine indlaeg laegger op til at det snart maa ske. Indlaegget der vil give jer åndenød, og vaere et indlaeg, der kan taale at ligge som det øverste på min blog mens jeg render rundt i Afrika og leder efter en computer. Bare rolig, det kommer snart.
Jeg kan lige hurtigt fortælle, at jeg er kommet til London, og brugte 5 timer i Heathrow paa at faa fat i min backpack - skrækkeligt! At vejret er dejligt her i London, at jeg var tæt paa at få 400 dollars, og at jeg har spist mit første jordbær.
Nu skal Christian vise mig London.
Knus
Naa nok med undskyldningerne. Presset bliver stoerre dag for dag, og nu er jeg langt om laenge ved en computer, hvor jeg har mere eller mindre ubegrænset brug (hos Christian i London), Mikkel har lige lavet et verdensklasse indlæg, og kommentarerne paa mine indlaeg laegger op til at det snart maa ske. Indlaegget der vil give jer åndenød, og vaere et indlaeg, der kan taale at ligge som det øverste på min blog mens jeg render rundt i Afrika og leder efter en computer. Bare rolig, det kommer snart.
Jeg kan lige hurtigt fortælle, at jeg er kommet til London, og brugte 5 timer i Heathrow paa at faa fat i min backpack - skrækkeligt! At vejret er dejligt her i London, at jeg var tæt paa at få 400 dollars, og at jeg har spist mit første jordbær.
Nu skal Christian vise mig London.
Knus
tirsdag den 11. marts 2008
Paa vej mod London...
...paa vej mod Ghana. Paa vej mod Kilimanjaro. Paa vej mod Safari. Paa vej mod Zanzibar
Vel paa vej videre i livet!
Jeg havde 2 maaneders jubilaeums-rejse-dag for to dage siden. I har alle faaet et indblik i hvor meget det har givet mig, af indsigt, farver, dufte, lugte, fornemmelser, knus, sus og. Det hele har givet mening, og jeg saetter stor pris paa at jeg har muligheden for at opleve det. Det er virkelig ikke en gang flaebende taknemmelighed, men en erkendelse af, at selv i et land med uanede rigdomme og paastaaede muligheder, er det kun en meget begraenset flok mennesker der har muligheden for at moede saa mange mennesker, landskaber og kulinariske overraskelser, og maaske nok komme hjem med nogle roede tal paa kontoen, men med en fremtidsudsigt, der fortaeller dig, at du kan tjene det hjem paa cirka 2 maaneders arbejde.
Updates paa Facebook fortaeller mig, at folk der bor i en radius af 50 kilometer fra mit hus i Traden, nu er spredt ud over hele verden. New Zealand, Kina, Uganda, Venezuela, Brasilien, Spanien, Indien og saa videre. Vi er meget meget heldige, og jeg er stolt af vores danske velfaerdssystem, der goer at alle unge der har lyst og tid, kan komme afsted og faa udvidet deres horisont uendeligt langt.
Jeg rejser afsted til London i morgen, og skal moedes med Christian. De seneste dage har budt paa virkelig gode frugter og noedder, alt for meget tequila og alt for meget sol paa ryggen,
knus
Vel paa vej videre i livet!
Jeg havde 2 maaneders jubilaeums-rejse-dag for to dage siden. I har alle faaet et indblik i hvor meget det har givet mig, af indsigt, farver, dufte, lugte, fornemmelser, knus, sus og. Det hele har givet mening, og jeg saetter stor pris paa at jeg har muligheden for at opleve det. Det er virkelig ikke en gang flaebende taknemmelighed, men en erkendelse af, at selv i et land med uanede rigdomme og paastaaede muligheder, er det kun en meget begraenset flok mennesker der har muligheden for at moede saa mange mennesker, landskaber og kulinariske overraskelser, og maaske nok komme hjem med nogle roede tal paa kontoen, men med en fremtidsudsigt, der fortaeller dig, at du kan tjene det hjem paa cirka 2 maaneders arbejde.
Updates paa Facebook fortaeller mig, at folk der bor i en radius af 50 kilometer fra mit hus i Traden, nu er spredt ud over hele verden. New Zealand, Kina, Uganda, Venezuela, Brasilien, Spanien, Indien og saa videre. Vi er meget meget heldige, og jeg er stolt af vores danske velfaerdssystem, der goer at alle unge der har lyst og tid, kan komme afsted og faa udvidet deres horisont uendeligt langt.
Jeg rejser afsted til London i morgen, og skal moedes med Christian. De seneste dage har budt paa virkelig gode frugter og noedder, alt for meget tequila og alt for meget sol paa ryggen,
knus
søndag den 9. marts 2008
lørdag den 8. marts 2008
Welcome to Hollywood
Jeg moedtes med Andrea og Anna i gaar, hvilket var rigtig rart. Fik endelig set den famoese blaa bil, og fik fortalt en masse sjove pg smaa-vanvittige historier fra deres faerd. Rigtig godt at se dem. Vi tog paa en god (og lidt for dyr) japansk restaurant, hvorefter vi endte paa en aegte amerikansk diner, hvor tanken inden var en laekker is, men resultatet blev en helvedes masse onion-rings, og nachos med lidt for meget lidt for daarlig ost. Hyggelig aften alligevel, som dog endte lidt tidligt, selvom vores Britney Spears spillende roommate tydeligvis ville noget andet.
I dag vik vi endelig set skiltet. Verdens eftersigende mest fotograferede skilt. Vi saa det fra en bakketop, efter en god lille hike. Bagefter koerte vi til Hollywood Boulevard, der bidrog med alt det vaerst tankelige af skraekkelig make-up, hoejtraabende tour-saelgere, Marylin Monroe look-alikes, fotograferende turister, og en kvinde der syede snor gennem sin tunge. Alt sammen alt for meget og alt for sjovt! Dejligt endelig at have set det.
Nu vil jeg gaa ned til den soede groenthandler og koebeind til laekker mad i aften. Jeg glaeder mig som en GAL til i morgen, hvor vi skal til Six Flags Magic Mountain!
Jeg smutter, og haaber at I alle har det godt!
ARGHAGHAG! Hvir vil jeg gerne finde en computer, hvor jeg kan faa en masse tid, en ordentlig mus og et tastatur der virker, saa jeg kan faa skrevet bare lidt mere end de her 12 minuter tillader.
Knus
I dag vik vi endelig set skiltet. Verdens eftersigende mest fotograferede skilt. Vi saa det fra en bakketop, efter en god lille hike. Bagefter koerte vi til Hollywood Boulevard, der bidrog med alt det vaerst tankelige af skraekkelig make-up, hoejtraabende tour-saelgere, Marylin Monroe look-alikes, fotograferende turister, og en kvinde der syede snor gennem sin tunge. Alt sammen alt for meget og alt for sjovt! Dejligt endelig at have set det.
Nu vil jeg gaa ned til den soede groenthandler og koebeind til laekker mad i aften. Jeg glaeder mig som en GAL til i morgen, hvor vi skal til Six Flags Magic Mountain!
Jeg smutter, og haaber at I alle har det godt!
ARGHAGHAG! Hvir vil jeg gerne finde en computer, hvor jeg kan faa en masse tid, en ordentlig mus og et tastatur der virker, saa jeg kan faa skrevet bare lidt mere end de her 12 minuter tillader.
Knus
Abonner på:
Kommentarer (Atom)
