Foerst og fremmest takker jeg lige min vejleder. Der er virkelig gaaet folkeskole i den, og jeg er imponeret over hvor godt du imiterer den gennemsnitlige danske folkeskolelaerers tilbagemelding paa en 8. klasses stil. I ved, vaelg en af foelgende seks emner, hvor alle pigerne valgte novellen, og alle drengene valgte den der med billedet. Flot Jeppe, du har en stor seminariefremtid foran dig! Jeg vil proeve at begraense min parenteser. Du maa lige laere mig hvornaar man skal bruge [ ], for det fatter jeg ikke...

Jeg ved det; min blog mangler lidt nogle cliff-hangere med skud, glasskaar og blod. Ghana er sgu lidt kedeligt hvad det angaar, folk passer simpelthen for godt paa hinanden og paa mig. Jeg var forberedt paa venligheden, men den er stadig overvaeldende. Isaer de steder hvor de meget sjaeldent ser obruni, er de meget venlige og gaestfrie, og virkelig til at stole paa. Jeg kan faktisk ikke komme i tanker om noget der kan bidrage til en cliff-hanger paa nuvaerende tidspunkt. Det kan vaere det kommer, men lige nu kan bedsteforaeldre foele sig trygge, og Jeppe du maa bare se Blood Diamond igen, for at faa lidt action.

Naa, men for lige at opdatere jer lidt, er jeg lige nu taet paa Akosombo, og skulle egentlig vaere taget med faergen, som sejler klokken 16.00 i foelge min ellers fremragende rejseguide. Det viser sig ikke at vaere sandt, da faergen sejlede for 4 timer siden, og ikke kommer tilbage foer om en uges tid. Faergen skulle have vaeret et hoejdepunkt paa rejsen, og jeg havde set meget frem til den, hvorfor det er lidt noget lort, at jeg nu er strandet her i syden med 3 dages tro-tro ture foran mig for at komme op til den nordlige del af landet, hvor jeg skal moedes med Haruna. Jeg ringede til mor Lissy for at faa fat i nummeret til Leif, for at faa fat i nummeret til Haruna. Det fik jeg, og jeg fik fat i ham, og han boed mig meget velkommen til Ghana! Han glaeder sig til at vise mig landsbyen, og jeg glaeder mig til at tilbringe en uges tid hos ham og hans familie. At jeg ikke kom med faergen betyder dog at jeg ikke kommer derop paa onsdag som jeg havde satset paa - men men, TIA og her betyder det ikke saa meget om man lige skal bruge en ekstra dag eller fire for at naa det man havde planlagt.

Jeg sagde farvel til min gode ven Jack og resten af de soede folk fra compunden i Nsawam i gaar, og begav mig paa min rejse mod nord. De 2-3 dage i Nsawam var saa gode og sjove, og jeg har aftalt med Jack at jeg kommer tilbage og tilbringer nogle dage inden jeg smutter med flyet til Kenya. Jeg tog konstant mig selv i at smile, eftersom Nsawam er en by med liv overalt og enormt sjove mennesker. Dagene var fyldt med oplevelser, og jeg er nu blevet tilbudt aegteskab med flere afrikanske kvinder, set hvor forbloeffede afrikanere bliver naar man aabner en oel paa aegte haandvaerkervis med omvendt flaske, vaeret med til at lave fufu, laert at elske fufu, brugt min fantastiske Swiss-army knife (thanks again mom!) til at aabne vanvittigt saftige og soede ananas, set en unge loebe rundt i en Tim Hortins t-shirt - ha ha, I sure do miss those donuts!, set en unge loebe rundt i en dansk fodboldtroeje og set en tredje unde loebe rundt i en statement t-shirt hvor Popstar-logoet var lavet om til Pornstar (egentlig meget vulgaert), vist Jack hvordan man bygger korthuse og imponeret dem med mine fantastiske kort-trick - tak for hjaelpen Anna.. hernede ta'r det rick med kortene paa ryggen virkelig kegler!

Alt i alt en varm oplevelse, og et sted jeg glaeder mig til at vende tilbage til - ogsaa om nogle aar. Som sagt smuttede jeg mod Akosombo, for at finde et sted at overnatte inden jeg (troede) jeg skulle med faergen. Eftersom det var paaskesoendag skulle jeg skifte 4 gange, da antallet af tro-tros er ret begraenset en helligdag, og en helligdag - det var det. Paasken hernede fejres overalt og af alle. Fantastisk sjovt at se hvordan de i kirken havde non-stop gudstjeneste fra torsdag til soendag (ja, ogsaa om natten), og smukt at se boernene fra compounen Patrick, Irene, Kwame og Nicolas blive klaedt i skjorte eller kjole og laksko. Da jeg kom til Akosombo tjekkede jeg ind paa et hotel, og fik et fantastisk vaerelse med stor blaeser, rindende vand og en dejlig bloed seng med dyne. Jeg fik nogle absurd gode friturestegte rejser, fanget direkte fra Voltafloden som loeb lige for foden af hotellet, og noed dem med en flotteste udsigt jeg endnu har set i Ghana! Da jeg skal til at betale regningen hoerer jeg noget dansk, og taenker jeg lige vil hilse paa. Det viser sig at vaere to voluntoerer fra Kumasi, der er paa rundrejse i Ghana. Hurtigt falder vi i snak, og jeg finder ud af at de er fra samme sted som Marie. Virkelig en lille verden! VI havde en rigtig god aften med lidt for mange lokale oel, og Smirnoff ice (jeps, ogsaa i ghana). Vores diskussioner om vegetarisme, religion, oekonomi, Afrika og Danmark blev en anelse hoejlydte, og eftersom vi krydrede aftenen med hoj roskilde-akuel musik fra min kaere Travelsound, fik vi omkring midnat en venlig henvendelse fra det tyske poar ved siden af os. Her til morgen viser det sig at alle gaesterne (naesten) fra hotellen havde klaget over os. Ups...

Men det var helt, helt formidabelt at moede nogle danskere. Jens og Agnete havde nogle geniale historier at fortaelle, om born der badede under oversvoemmelsen af skolegaarden, Jens' hovedrolle i en Ghanesisk B-film og fascinationen af Celine Dion i Afrika. Rigtig fine mennesker, som jeg skal moedes med naar jeg engang kommer til Kumasi. Jeg fik i oevrigt Maries telefonnummer, og fik endelig kontakt til hende. Det bliver pisse sjovt at se hende (herre guud, okay?). Til morgen kom Jens og Agnete forbi til morgenmad og en morgendukkert i Voltafloden. Det var ubeskriveligt at ligge i det friske vand under et mangotrae, mens kanoerne sejler forbi, og silen spejler sig i overfladen. Foerste gang her paa rejsen hvor jeg fik den der "bounty-agtige" turistoplevelse, som Uffe bl.a. ogsaa skriver om i det seneste indlaeg fra Uganda (laes det, det er forrygende).

A pro pros Celine Dion, er musikken i Ghana et kapitel for sig. Der er det dejlige High-life overalt, men af og til moeder man inspirationen fra den vestlige verden, som naar 50 cent brager gennem hoejttalerne, eller naar man horer en Twi-version af Shanai Twains "you're still the one" HA HA! Jeg har givet Jack noget dansk musik som jeg mente han ville kunne lide - Natasja, M.I.A. og Booty Cologne. Han er vild med det, men viste sig overraskende nok ogsaa at vaere totalt forelsket i Efterklang...

Jeg slutter lige af med nogle hurtige facts.

• Jeg lavede sne med Jack og vennerne inden jeg tog afsted. I Canada koebte jeg noget pulver for en dollar, kaldet Insta-sno. Man blander det op med vand, og saa har man hvad der ligner sne. Meget sjovt at se "Snow in Egypts land" eller... "Insta-sno in Ghanas land" (I oevrigt Kjartan, er din og Idas seneste sang rigtig rigtig god!)
• Erfaret at ghanesiste tro-tro chauffoerer ikke fatter udluftningssystemet i busserne. Der er ikke noget der hedder saadan lidt tilpas. Her er det enten helt over paa "blaa" og lige ind i fjaeset med lummer afrikansk stoevluft, eller helt over paa "roed" og ned til foedderne med roevhamrende varm luft. Naar man sidder paa forsaedet med sin rygsaek i skoedet er det umuligt at flytte sine foeder, og jeg var serioest bange for at mine foedder ville braende af. Alle forseog paa at forklare ham hvordan det virker blev afvist. Argh!!
• Set regn for foerste gang her i Afrika. When it rains.. IT RAINS!
• Faaet den famoese "running stomach". Ikke sjovt, men vel en del af oplevelsen her i Afrika. Jeg kan forstaa at jeg ikke er den eneste - he he.
  

Naa, men jeg vil se at komme videre, og lade jer forstaa at der nok kommer en laengere skrivepause fra mig, idet jeg bevaeger mig nordpaa hvor internetforholdene eftersigende ikke er saa gode. Men som I kan laese har jeg det bare super godt, og elsker dette land rigtig hoejt.

Store smil og glade, varme tanker herfra!

Hey, jeg har nogle glasskaar at foeje til bloggen. I gaar vaeltede jeg en Smirnoff Ice paa vaerelset... Et det godt nok?