Siliminga Siliminga!

Paa Dagbane (som de taler her i Nordghana) er hvid mand "Siliminga". Giv mig ret i at det slet ikke er saa charmerende som Obruni. Jeg foelte lidt de raabte efter et irriterende insekt el.lign., men udover det, saa har mit ophold hos Haruna Suale vaeret rigtig godt, og saerdeles indsigtsfuldt.

Haruna, som jeg moedte da han boede hos Leif (nabo) som del af et udvekslende skoleprojekt, bor omkring 45 minutters koersel fra Tamale i en landsby, der er alt det man kan forestille sig hvis man blander Lejre Jernaldercenter med Glud museum, og tilsaetter afrikanske lerhytter. Det var vanvittigt charmerende, isaer fordi der overalt var baade geder, kalkuner, hoens, hunde, koer og faar, der loeb mellem hytterne og de mange boern. Jeg blev hurtigt praesenteret for gammel-far, madmor og hoevdingen, hvilket indebaerer en masse nik, knaefald, haandtryk og smil helst ledsaget af en masse uforstaaelige Dagbane saetninger og det karakteristiske NAAAAaaaaa, der foelger efter hilsen. Aah jeg kan maerke det bliver svaert at begraense mig naar jeg skal beskrive dette lille samfund, der var saa mange indtryk, og det var saa forskelligt fra hvad jeg havde oplevet i den sydlige del af landet. Ret hurtigt foelte jeg mig godt tilpas blandt de mange mennesker, selvom jeg synes jeg kunne fornemme en snaert af "wow, han er rig ham der..."-stemning, som jeg ikke synes jeg har foelt tidligere paa rejsen. Det kan ogsaa virke en smule grotesk, at jeg kommer slaebende med to store rygsaekke fyldt med kvalitetstoej, kamera, mobiltelefon, toiletsager, vandrestoevler, mp3afspiller... naar (naesten) alt hvad de ejer er dyrene omkring dem og de ting Haruna havde slaebt med fra Roede Kors butikken i Danmark.

Naa, men den store kulturelle og materielle kloeft til trods, blev jeg budt velkommen overalt i landsbyen. Jeg har taget en masse billeder, som jeg haaber paa snart at kunne uploade. Jeg tror de siger mere end jeg kan finde ud af at formulere lige nu. Jeg tog med Haruna til den skole hvor han underviser, og fik lov til at undervise boernene i omkring 2 timer. Det var en overraskende positiv oplevelse, hvor jeg succesfully introduced them til gruppearbejde, broeker, aekvator, sne, stafet og "alle mine kyllinger kom hjem". Jeg kan paa den ene side se hvor straenge forhold de ghanesiske laerere skal arbejde under, men samtidig gik jeg fra skolen med en meget oploeftende fornemmelse af, at det trods alt fungerer paa trods af at laereren kommer og gaar som han vil, boernene larme af helvedes til, og at den engelsk de faar laert til tider er grotesk grammatisk ukorrekt.

Tilbage i landsbyen fik jeg severet grotesk daarlig mad igen igen. Jeg er generelt en fyr med et aabent sind, og klar paa kulturelle udfordringer, men den mad jeg bliver praesenteret for her i Ghana er saa absolut ikke vaerd at skrive hjem om (hvorfor goer jeg det saa egentlig?.. he he). Jeg faldt i seovn under den flotteste stjernehimmel man kan forestille sig, mens Haruna bad sin sidste boen i moskeen sammen med de omkring 100 andre landsbyborgere. Der er en ubeskrivelig ro i den lille landsby, Saanvuli. Haruna forklarede at maendene ikke laver noget lige for tiden, fordi det er toerkesaeson, hvorfor det er noedvendigt for dem at samle kraefter. Det drejer sig vist om 6 maaneder, hvor tiden saa gaar med kalaha, ludo og andre former for afslapning. Meget sigende, sidder gammelfar dag ud og dag ind paa sit jerseyskind og vikler en snor fra den ene trisse til den anden... og tilbage igen! Saadan faar maendene tiden til at gaa, mens de kommanderer med deres koner. Og det skal jeg satme (undskyld) love for at de goer. Haruna har lige nu kun een kone, saa hun lavede al maden, hentede stolen, vaskede toejet, hentede vandet, pillede peanuts, passede barnet og fejede gulvet, alt imens jeg og Haruna sad og lyttede til radio eller diskuterede forskellende paa Danmark og Ghana.

Haruna var jo i Danmark for 3 aar siden, hvilket har gjort et kaempe indtryk paa ham. Det var baade super trist at hoere ham ligge paa sin madras med lukkede oejne og sige "Oh Denmark... I'm just picturing how your roads are so nice. Why are they not like that here in Ghana?" mens modsat virkelig inspirerende naar han saa sagde "You know what I liked about Denmark? You really respect the time. I will try to do the same here i Ghana. That would make a difference". Der er tusindvis af eksempler, og til sidst drev det mig ogsaa en smule til vanvid, konstant at skulle forholde mig til forskelle og ligheder mellem Ghana og Danmark, men det resulterede ogsaa i en masse spaendende diskussioner. Efterhaanden kom vi saa vidt som til at tale om monogami, abort og homoseksualitet. Emner, som Haruna var overraskende parat til at diskutere. Rigtig spaendende, og alt for stort, til at jeg kan skrive mere om det her paa bloggen.

Nok om besoeget hos Haruna, som er slut nu, efter 4-5 dage. Jeg tager nu en overnatning her i Tamale, og er klar til at rejse til Kumasi i morgen tidlig. Jeg skal moedes med Marie onsdag, og hjaelpe lidt til paa boernehjemmet. VI smutter med tog til kysten fredag, hvorefter jeg skal tilbage til Nsawam og Accra, hvorfra jeg tager flyet til Nairobi. Turen op af Kilimanjaro naermer sig med hastige skridt, og jeg glaeder mig virkelig meget. Lasse har faaet styr paa rigtig meget, og jeg er overbevist om at det hele kommer til at forloebe planmaessigt. Det bliver en svaer opgave at komme op, men efterhaanden som jeg laeser mere og mere i min Kili-bog, og skriver med Lasse, bliver jeg overbevist om at vi nok (7-9-13) skal naa toppen! Desuden har han faaet fat i en hytte paa stranden i Zanzibar, hvor vi 4 skal bo i 2 ugers tid. Det bliver forrygende!

Lige for at daekke det hele ind, saa oplevede Jens, Agnete og jeg en hel del de sidste par dage inden jeg kom til Tamale. I Ho moedte vi en frisoer (barber) paa gaden, som boed os velkommen til byen. Vi fik nogle oel og lidt gin, og aftalte at han skulle klippe os dagen efter. Vi moedte op kl. 8 som aftalt, og resultatet blev at mig og Jens gik fra salonen med ufatteligt skaevt og umuligt haar. Godt til en masse grin, og godt at vi er i Afrika og ikke paa Glooobe, Vejle! I oevrigt sang vi "Jeg er en glad lille cowboy" med en masse unger, og spiste en fantastisk ananas omkring midnat. Dagen efter fodrede vi aber i Tafi Atome, fik en formidabel udsigt paa toppen af en bakke, og oplevede en forrygende motorcykeltur. Rigtig sjovt!

Jeg vil til at slutte af, og haaber I har faaet jeres martinfehr.blogspot.com-sult stillet for en stund. Jeg kan forstaa at min navnebror vandt X-factor, at der (maaske) er kommet et nyt religioest parti i Danmark, at Gnarls Barkleys nye album skulle vaere forrygende og at Jeppe Kofoed har hygget sig med en mindreaarig(?).

Ha' det godt allesammen. Vi snakkes ved