Wait and see!

Jeg ved, jeg bliver overvaaget af blog-politiet konstant, bloggens besoegstal er stigende, og der er generelt et umenneskeligt pres paa mine skuldre, hver gang jeg paabegynder et blog-indlaeg. Christian, Mikkel & Uffe og jeg (aka BLOGSTARS) ved alle hvad det drejer sig om. Folk er afhaengige. De tjekker vores blogs adskillige gange om dagen, med haab om nyt fra de velformulerede og veltaenkende maend fra verdens braendpunkter. Vi ved, at vi aldrig naar op paa hverken Jeppe Nybroe eller Ulla Terkelsens niveau, hvad angaar raffinerede formuleringer, og skarpe betragtninger, men vi goer vores bedste. Der er en stor aerefrygt overfor baade polakkens opsigtsvaekkende og skarpe paabud, samt shoegazerens tilsyneladende mere lallede, men samtidig meget kontante tilgang til jobbet som Blog-polizei. (Jeg valgte bevidst ikke at lave en direkte reference til STASI - og forventede at min germanificering af "politi" var nok til at faa det skarpe oeje paa rette spor)

Alt dette til trods, tager vi gang paa gang udfordringen op, hvilket har resulteret i naerved historiske indlaeg, som Christians relancering af sig selv, Mikkels forhastede cliffhanger og mit fremragende indlaeg om Obama. Det foerste 12-tal er blevet uddelt til de to humser i Afrika, og selvom jeg endnu ikke har faaet lov at faa vurderet mine indlaeg paa den nye skala, fornemmer jeg, at jeg er meget langt fra det virkelig hoeje niveau Mikkel lagde for dagen i det indlaeg. Jeg foeler mig som en rookie, der ikke har helt saa nemt ved de action-packed formuleringer, og flygtige kommentarer, og som i modsaetning til de hvide drenge, laegger mere vaegt paa kvantitet frem for kvalitet. Jeg er stolt af mine 24 indlaeg, der til trods for en stor mangel paa kulturelle referencer, har langt flere onomatopoetikoner end de flestes, og en til tider overdreven brug af bindestreg, som jeg dog efter min egen overbevisning er kommet godt efter.

Som I maaske fornemmer, varmer jeg op til et indlaeg, der vil slaa benene vaek under de fleste, og armene vaek under mig selv. Et indlaeg der som sagt vil toppe Lars Skinnebach referencen, og forhaabentlig vil faa mig ind i det fornemme selskab af 7, 10 og 12 - taller (jeg vil dog acceptere et 4-tal som start drenge). Det bliver et indlaeg med ufuldstaendige saetninger, fornem brug af udraabstegn, korrekt brug af punktummer, inddragelse af politik, musik og elektronik (efter min opfattelse de tre ingredienser, der sammen med ledsmerter, boer udgoere grundstammen i ethvert indlaeg), en del (ikke for mange) slaafejl, suspense, og ikke mere end en 6-7 afsnit. Det bliver godt - bare vent og se... (dage - uger? who knows..?)

TSJUK

Jeg goer klar til angreb, mens det gaar op for mig, at dette indlaeg maaske faktisk er netop det jeg har soegt at skabe. Foraeldre, bedsteforeldre og naboer - fortvivl ikke. Der kommer ikke flere af disse kryptiske og smaaelitaere indlaeg. Fra nu af bliver det kun underholdende, dramatiske og berettermodelinspirerede indlaeg, der vil faa Rune smidt ud af skolen for manglende koncentration, og Jeppe til at genoverveje sin plads paa tronen som grammatik og formulerings-mester.

Jeg slutter af, som Coen Broedrene starter:

"A man would have to put his soul at hazard.

… He would have to say, okay, I’ll be
part of this world."

... og mener i oevrigt at ethvert godt citat kan staa alene. (Nu taenker politiet: "saadan slutter han igen af med indirekte at undskylde sig selv", men I maa huske drenge - det er en proces, and I'm still learning)

Kapow!